Lørdag 19. august 2017
Første hjemmesejr jages
På lørdag står den lidt overraskende på bundkamp i pulje 1, når HIK gæster Tingbjerg Ground. Her skulle det meget gerne bliver til tre point, så hvepsene kan holde kontakten til top fire-holdene.
Skrevet af Randi Salzwedell - 15. september 2016, 12:11:21

Efter at have været ubesejret i de sidste fire kampe, hvor det bl.a. blev til en flot 2-0 sejr over Frem, kom hvepsene ned på jorden igen, da et sent mål fældede Jesper Hansens tropper oppe i Fredensborg. Det var tredje gang i denne sæson, at overtiden kostede Brønshøj point.
Brønshøj fik ellers en god start på kampen og skabte flere chancer, men havde det ellers svært mod et godt organiserede Fredensborg-hold, der satsede på omstillinger og fysisk spil. I 2. halvleg var det værterne, der var farligst, hvor de ramte både overlæggeren og stolpen, inden de i det fjerde overtidsminut sikrede sig sejren.
Men selvom weekenden ikke gik, som man havde håbet, og Brønshøj pt. befinder sig på 7. pladsen, så er top fire stadig indenfor rækkevidde, da der blot er to point op til den rigtige side af stregen.
Denne streg kan hvepsene passende nærme sig, når HIK gæster Tingbjerg Ground på lørdag. Her skal Brønshøj forsøge at finde spillet fra kampene mod Frem, Holbæk og Avarta frem, og så skal der ellers fightes igennem alle 90 minutter plus overtid, så det kan blive til sæsonens første sejr på hjemmebane.
Men hjemme mod HIK har Brønshøj haft det svært. I 2010 kom hvepsene bagud 0-2, men formåede at vinde kampen 3-2 og senere sikrer sig oprykningen til 1. division. I sidste sæson vandt HIK 1-0 i Tingbjerg takket være et mål af deres topscorer Nick Christensen.
Men HIK har oplevet store forandringer i sommerpausen, og holdet, der sidste år sluttede på en suverænt førsteplads i deres pulje, hvor de scorede 26 mål, er i denne sæson at finde på jumbopladsen, hvor det blot er blevet til fire mål og en enkelt sejr, der kom ude mod HIK. Når det så er sagt, så skal HIK’erne ikke undervurderes, men der skal snart sejre ind på kontoen, hvis den skal stå på oprykningsspil i foråret.
Så tag turen ud til Tingbjerg Ground og støt holdet i deres jagt på sæsonens første hjemmesejr, når kampen fløjtes i gang på lørdag kl. 15.
Derudover ønsker vi HIK’s spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter