Lørdag 24. juni 2017
mary-05-37-16
Andreas, Noah og Emiliy hyggede sig sammen med Kronprinsessen. Foto: Kaj Bonne
Kongeligt besøg på Bellahøj
I anledningen af Cirkus Dannebrogs støtteforestilling for Nyreforeningen gæstede Kronprinsesse Mary i torsdags Danmarks mest kendte cirkusteltplads
Skrevet af Dorthe Brandborg - 13. september 2016, 10:45:11

Der er ingen tvivl om, at Kronprinsessen er cirkusfan, men i stedet for at invitere sine egne fire børn med havde hun i stedet valgt, at bruge en herlig sensommeraften sammen med en masse små nyrepatienter og deres pårørende. H.K.H Kronprinsesse Mary blev modtaget af formanden for Nyreforeningen Jan Rishave og blomsterpigen Filouca, der har en mor, der er nyresyg. I teltet fik den kongelige æresgæst selskab af Emily og Noah og Andreas, der også alle tre lever med sygdommen tæt på.
Efter en masse luftakrobatik, klovnerier og latter gik Kronprinsessen i pausen ud for at hilse på elefanterne og her tog hun sig rigtig god tid til at tale med børnene og løftede flere af dem op for at give dem mulighed for at fodre elefanterne med toastbrød.
Arbejdet med børn og familier er en hjørnesten i Nyreforeningen. Derfor glædede det foreningens formand, at både Cirkus Dannebrog og foreningens protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary stillede op for at give børnene en god oplevelse.
-Denne aften er især til fordel for foreningens børn – både dem der er nyresyge og dem, hvis forælder eller søskende er nyresyg. For alle disse børn kan hverdagen være udfordrende og ensom, og vi glæder os derfor meget til at give børnene en god oplevelse, udtaler Jan Rishave.

Det er et mangeårigt samarbejde mellem Nyreforeningen og Cirkus Dannebrog, som danner baggrund for støtteforestillingen. Samarbejdet tæller foruden tidligere særforestillinger med H.K.H. Kronprinsesse Marys deltagelse (senest i 2012) også samarbejde i forbindelse med Nyreforeningens årlige lotteri, hvor Cirkus Dannebrog gennem mange år har været hovedsponsor af gevinster.
Cirka 10 børn får konstateret nyresvigt hver år. Flere en 600 børn under 10 år er lige nu i behandling.

Kronprinsessen løftede det ene barn efter det andet op for at lade dem fodre elefanterne. 		Foto: Kaj Bonne

Kronprinsessen løftede det ene barn efter det andet op for at lade dem fodre elefanterne. Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter