Lørdag 19. august 2017
Krimiklubbens 10 års jubilæum
Brønshøj Bibliotek og Biblioteket på Rentemstervej glæder sig til at slå dørene op for endnu en sæson i krimiklubben. Få det flotte program på biblioteket
Skrevet af Dorthe Brandborg - 6. september 2016, 09:38:13

Det er 10 år siden klubben startede og igennem de mange år har et utal af danske krimiforfattere, forsvarere, anklagere og politifolk været forbi og holdt oplæg. Oplægsholderne nyder altid at møde klubbens medlemmer, og de er imponerede over det store fremmøde og over deres engagement.
I år er der også store navne på programmet, bla. Ane Riel, som har modtaget en stribe af priser, senest Glasnøglen, årets bedste nordiske krimi. Herudover kommer Lisbeth Zornig, som sammen med sin mand Michael Lindholm har skrevet en krimi. En retsmediciner fortæller om virkelighedens retsmedicin, Lasse Holm fortæller om sine historiske krimier, samme aften er der Krimibanko med forfatterparret Bille & Bille. I Cinemateket præsenterer Bo Tao Michaëlis Gaslys, filmen som indbragte Ingrid Bergman en Oscar. Lederen af Politimuseet Fredrik Strand fortæller med udgangspunkt i sin bog Uopklaret – danmarkshistoriens uløste krimigåder.
Sæsonen sluttes festligt af med fælles bustur til krimimessen i Horsens. Medlemskortet koster også i år 150 kr., samme pris gennem alle årene! Busturen til Horsens betales særskilt og er forbeholdt Krimiklubbens medlemmer.
Klubben glæder sig meget til at se både nye og tidligere medlemmer af Krimiklubben. Medlemskortet købes via bibliotekets hjemmeside.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter