Kultur i Brønshøj Vandtårn
Af Jens Kjær Christensen, Enhedslisten Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation Enhedslisten har arbejdet intenst for at vandtårnet kunne åbnes op for kulturelle aktiviteter. Det er nu ved budgetforhandlingerne lykkedes at skaffe midler til, at vi er kommet tættere på at kunne bruge det smukke vandtårn. Lokaludvalget i Brønshøj/Husum har i lang tid kæmpet […]

Af Jens Kjær Christensen, Enhedslisten Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation

Enhedslisten har arbejdet intenst for at vandtårnet kunne åbnes op for kulturelle aktiviteter. Det er nu ved budgetforhandlingerne lykkedes at skaffe midler til, at vi er kommet tættere på at kunne bruge det smukke vandtårn. Lokaludvalget i Brønshøj/Husum har i lang tid kæmpet for at få tårnet i brug, og Lokaludvalgets indsats har endelig båret frugt.

Der er afsat 500.000 kr. for at kunne gennemføre de nødvendige fysiske ændringer i den fredede bygning for blandt andet at kunne leve op til brandmyndighedernes krav.

Det der nu udestår er, at Slots-og Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed giver den endelige godkendelse af ændringerne. Første forhandlingsmøde vil finde sted i slutningen af oktober.

Vi ser frem til, at tårnet kan danne en unik ramme for koncerter, udstillinger, foredrag m.m.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top