Onsdag 26. juli 2017
Cecilia Lonning-Skovgaard. Foto: Kbhvns Komm.
Ny spidskandidat for Venstre
I sidste uge blev Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev vraget af sine egne som partiets spidskandidat
Skrevet af Erik Fisker - 27. september 2016, 08:24:44

Når københavnerne til november næste år skal til kommunalvalg i København bliver det med Cecilia Lonning-Skovgaard øverst på Venstres liste. Et internt opgør hos Venstre i København endte på et opstillingsmøde tirsdag i sidste uge med at Cecilia Lonning-Skovgaard fik 142 stemmer mod Pia Allerslevs 55. Cecilia Lonning-Skovgaard, der i dag er politisk ordfører for partiet på rådhuset, har haft opbakning fra bestyrelsen for Venstre i København og fra et flertal i Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen. Det er tilsyneladende ønsket om en mere rendyrket liberal profil og ønsket om et tættere samarbejde mellem partiorganisationen og den politiske leder, der ligger bag skiftet af spidskandidat.

Stiller ikke op igen
Den 42-årige Pia Allerslev har oplyst, at hun fortsætter som Børne- og Ungdomsborgmester frem til kommunalvalget, men stiller ikke op igen. Hun blev første gang valgt som borgerrepræsentant i 2001 og efter en periode som Kultur- og Fritidsborgmester blev hun efter sidste kommunalvalg borgmester for børne- og ungdomsområdet.
Ved sidste valg fik Pia Allerslev næsten 14.000 personlige stemmer, mens den 40-årige Cecilia Lonning-Skovgaard fik 963. Cecilia Lonning-Skovgaard har en kandidatgrad i statskundskab og er i dag HR-direktør i Dong.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter