Lørdag 24. juni 2017
Lazerbehandler 27-16
I klinikken på Dyssevænget 54 har Diana også anskaffet en laser, som kan behandle hele kroppen. Foto: Kaj Bonne
Smerteramte skal have bedre livskvalitet
Som sygeplejerske har Diana Ehlers mange års erfaring med gigt, sår, smerter og lidelser i ryg og nakke. For at kunne gøre en ekstra indsats for de smerteramte er hun nu blevet selvstændig med sin egen klinik ”Sundhed og Skønhed”
Skrevet af Dorthe Brandborg - 6. september 2016, 10:06:44

Efter flere år i hospitalsbranchen er 49-årige Diana Ehlers stødt på masser af ældre mennesker med kroniske smerter.
-Jeg synes mange gange, at det har været status quo. Folk har skullet leve med deres skavanker, og det er ikke det store, vi har kunnet gøre ved det. Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe disse mennesker til et tåleligt liv og dermed øge deres livskvalitet. Jeg havde hørt, at man kunne hjælpe patienter med laserterapi. Laser er koncentreret lysenergi, og ved laserterapi trænger energien dybt ind i vævet, ind i hver enkelt celle, hvorved der sættes acceleration i den naturlige helingsproces, fortæller Diana, der derefter investerede i to lasere og fik tilknyttet nogle personer, som hun kunne teste laserne af på.
-Jeg brugte blandt andre mine egne drenge. Den ene har været springgymnast og den anden har spillet ishockey. De har begge døjet med skader på fingre og tæer, men fik det klart bedre efter laserbehandlingerne. Min egen mor troede ikke på, at det kunne hjælpe. Hun har også fået laserterapi for sine skavanker. Hun har været helt målløs over virkningen, fortæller Diana, der håber at hun i sin klinik kan komme til at give så mange patienter en bedre og smertefri hverdag.
-Jeg har allerede fået rigtig mange gode tilbagemeldinger, så derfor har jeg turde kaste mig ud i at starte egen klinik, fortæller Diana, der med ”Sundhed og Skønhed” har til huse på Dyssevænget 54 – lige ved Husum Station.
Indtil videre har Diana åbent efter behov, men hun kan også komme hjem til folk, hvis de har det svært med at komme ud. Diana Ehlers kan kontaktes på 31229464.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter