Bispebjerg har igen sin poppelallé
f-016.jpg
Poppelalléen set mod den imponerende Grundtvigs Kirke. Foto: Presse
For to år siden mistede Bispebjerg Kirkegård sin dengang 80 år gamle ikoniske poppelallé. Træerne havde nået deres maksimale levealder, hvorfor kommunen var nødt til at fælde alleen af hensyn til sikkerheden

For to år siden mistede Bispebjerg Kirkegård sin dengang 80 år gamle ikoniske poppelallé. Træerne havde nået deres maksimale levealder, hvorfor kommunen var nødt til at fælde alleen af hensyn til sikkerheden.
Alleen blev dog genplantet med 162 nye pyramidepopler – en træsort, der er kendt som træernes sprintere. Det tilnavn har poplerne levet op til i fin stil. Allerede nu efter to vækstsæsoner er træerne nået op i fem meters højde, hvorfor der tegner sig en ny fin poppelallé på kirkegården.
– Poppelalléen på Bispebjergs Kirkegård er jo et stykke kulturarv, så vi er rigtig glade for, at vi hurtigt har kunnet genskabe følelsen af at der faktisk er en allé, siger centerchef Anders Melamies fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top