Danmission Genbrug i Husum inviterer til Åbent Hus
Danmission-01-19-14.jpg
Foto: Kaj Bonne
Torsdag 27. oktober inviterer Danmission Genbrug i Husum til Åbent Hus for nye frivillige ml. kl. 14 og 17

Der er travlt i butikken på Frederikssundsvej, der støtter Danmissions arbejde i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark, og derfor er der brug for flere frivillige.
Butikken byder nysgerrige, naboer, kunder, bekendte og familie, indenfor til Åbent Hus i håbet om at kunne invitere nye frivillige med ind i fællesskabet.
Mellem kl. 14 og 17 vil nogle af de frivillige fortælle om deres arbejde i butikken og fortælle, hvorfor de lige har valgt at blive en del af Danmission Genbrug i Husum.
Der vil også være rundtur i butikken, så man får indblik i, hvilke opgaver man kan få som frivillig i en genbrugsbutik. Undervejs vil der være rig mulighed for at hilse på de frivillige og få en hyggelig sludder, mens der serveres sandwich, kaffe, te og flødeboller.
Danmission vil også være til stede på dagen til at svare på spørgsmål om organisationens arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top