Det sker i kirken uge 40
Arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Filmaften i Tingbjerg Kirke
Tirsdag den 4. oktober, kl. 18.30 slår Tingbjerg Kirke dørene op for en spændende filmaften. Denne aften vises ”Philomena” som handler om den intellektuelle og arbejdsløse Martin som opsøger Philomena, en pensioneret sygeplejerske. 
Da Philomena bliver gravid som teenager i 1952, slår familien hånden af hende. Hun føder sin søn i et nonnekloster og sønnen Antony bliver bortadopteret med hendes vilje. Kom og oplev 78-årige Dame Judi Dench i rollen som Philomena. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Efter filmen tales om filmen over en kop kaffe, og det er gratis at deltage.

Start dagen med sang
Torsdag den 6. oktober, kl. 9 er der igen mulighed for at starte dagen med en sang i Husum Kirke. I denne uge er det sognepræst Bettina Birk Jensen, der inviterer til morgensang. Efter morgensangen er der kaffe indtil kl. 10. 

Elverhøj i Husumvold Kirke
Der er andagt og fredagsmøde med sognepræst Line Bjørn Hansen i Husumvold Kirke fredag den 7. oktober, kl. 14. Denne fredag er Elverhøj på programmet – et romantisk skuespil ved Teaterselskabet Royalisterne, der præsenterer vaskeægte old boys teater med nostalgiske indtræk. På rollelisten er Hans Jørgen Laursen og Torben Jetsmark. Fredagsmødet er gratis, mens kaffe og kage koster 10 kr.

Tango i Husumvold Kirke
Det handler om tango, søndag den 9. oktober, kl. 15 i Husumvold Kirke, når duoen PA DOS kommer på besøg. Der er mulighed for at opleve tangoen, som den udspiller sig i Buenos Aires, når argentinere mødes for at danse. Skulle deltagerne selv få lyst til at bevæge sig, ryddes et hjørne af kirken til dans. PA DOS er Marianna Dabek, accordeon og Maciej Michalik, barytonsanger. Gratis entré. Der sluttes af med et glas vin.
Spaghettigudstjeneste
Tirsdag den 11. oktober, kl. 17 er det igen tid til spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke. Denne gang ved sognepræst Stig Boel med fortællingen om dengang Jesus gjorde en lam mand rask. På menuen til fællesspisning er spaghetti og kødsovs. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

Foredrag om Karen Blixen
Cand.theol. Rikke Sonne fortæller om Karen Blixens liv og værk, tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 i Brønshøj Sognecenter, Præstegårds Allé 5.
Karen Blixen bliver tidligt optaget af verdenslitteraturens klassikere og skriver skuespil, som opføres på Rungstedlund. Fortællinger udkommer i tidsskrifter, og endnu et håndværk – med pensel – læres, før hun som Baronesse Blixen bliver kaffefarmer i Østafrika 1914-31. Her sår fantasien frø til ”Seven Gothic Tales” fra 1934. Foredraget er arrangeret af Brønshøj Menighedssamfund. Alle er meget velkommen. Pris for kaffe og foredrag: 20 kr.

Widor og Bach i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 6. oktober, kl. 19.30 begynder en ny sæson i koncertserien Orgelmestrene. Hans Ole Thers er til daglig organist ved Helligåndskirken på Strøget. Hér har han indspillet samtlige 10 orgelsymfonier af den franske komponist Charles Marie Widor som levede fra 1844-1937. Programmet byder også på et enkelt stykke af Bach samt den mere ukendte “Suite Latine” af Widor. Der er gratis adgang.

Koncert med ”Nordklang”
”Ensemble Nordklang” giver koncert i Brønshøj Kirke søndag den 9. oktober, kl. 16. Koret består af 12 sangere, hvoraf en stor del af sangerne er tidligere medlemmer af DR-pigekoret, dvs. et kor bestående af erfarne og dygtige voksne piger. Ved koncerten i Brønshøj Kirke synger de et repertoire bestående af bl.a. en messe af Benjamin Britten og desuden musik af Mozart. Korets dirigent, Emil Ritter, er uddannet sanger og korleder og desuden chefdirigent for Det Danske Drengekor, kirkens organist Bente Kiil Toftegaard medvirker som akkompagnatør og orgelsolist. Entré 50 kr.

Foredrag om at være sensitiv
Ved fredagscaféen fredag den 7. oktober, kl. 14 i Bellahøj Kirkes lokaler på Tomsgårdsvej 19 er der denne gang besøg af lifecoach Tanja Tifre fra Brønshøj, der i sit foredrag vil belyse det at være særligt sensitiv. Det skønnes at ca. 825.000 mennesker i dagens Danmark er særligt sensitive. Tanja Tifre vil i sit foredrag give gode råd til, hvordan man bliver bedre til at passe på sig selv.
 
Fortællingen om Noas Ark
Ved spaghettigudstjenesten, onsdag den 12. oktober, kl. 17, vil børne-og familiepræst Asser Skude i Bellahøj Kirke på Tomsgårdsvej fortælle om Noas Ark. Efter gudstjenesten går vi over på Café Glad lige rundt om hjørnet (biblioteket på Rentemestervej) og spiser spaghetti med kødsovs. Maden er gratis for børn, for voksne koster det 30 kr.

Gudstjenester uge 40

Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
(under ombygning)
Søndag 9/10, kl. 10.30:
Højmesse i Tingbjerg Kirke v/ Peter Møller Jensen
Onsdag 12/10, kl. 17: Spaghettigudstjeneste
v/ Asser Skude og
Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 9/10, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 9/10, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 9/10, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 11/10, kl. 17: Spaghettigudstjeneste
v/ Stig Boel
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 9/10, kl. 10.30: Bellahøjmesse
v/ Johanne Haastrup
Onsdag 12/10, kl. 13:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 9/10, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 9/10, kl. 11:
Højmesse
Søndag 9/10, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 9/10, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top