Lørdag 19. august 2017
Sjældent har der været så mange på Brønshøj Bibliotek. Til højre borgmester Carl Christian Ebbesen. Foto: Kaj Bonne
– Et meget bedre bibliotek
Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen indviede et nyt Brønshøj Bibliotek
Skrevet af Erik Fisker - 31. oktober 2016, 23:27:11

Efter ombygning og renovering samt etablering af Borgerservice havde personalet mandag i sidste uge inviteret til fejring af biblioteket og de mange muligheder, der tilbydes brugerne, og sjældent havde så mange fundet vej til Brønshøj Bibliotek.
Dagen blev fejret med blandt andet taler og musik. Kultur- og Fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen, sagde, at er det en stor fornøjelse, at være på Brønshøj Bibliotek igen. For et par uger siden var han også på biblioteket, dengang for at åbne en lokal historieklub.

– Et attraktivt mødested
– Vores biblioteker er heldigvis et sted hvor der sker meget og Brønshøj Bibliotek er, i den grad, med. Her er muligheder for, at møde og deltage i en masse initiativer, nye muligheder og spændende arrangementer. Fremover bliver det en forbedret oplevelse, at gå en tur på Brønshøj Bibliotek, sagde Carl Christian Ebbesen, og tilføjede at han glædede sig over at være med til at åbne et smukkere, udbygget, ombygget – og meget bedre bibliotek.
– Vi tilføjer noget nyt, for vi skal hele tiden gøre vores bedste for, at sikre udvikling, gode forhold og service. Men god service er mange ting, og her er der også god borgerservice, når man skal have svar på sine spørgsmål om alt fra nyt pas, kørekort, Nem ID og Digital Post, sagde Carl Christian Ebbesen.
– Jeg håber, at det forbedrede Brønshøj Bibliotek kan generere endnu mere energi og idéer og fortsat være det attraktive mødested og centrum for den lokale kultur. Tillykke til alle brugere og ansatte – og tak til Kultur Nord og Brønshøj Bibliotek, sluttede borgmesteren.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter