Lørdag 24. juni 2017
signe-westh1
Projects Abroad hjalp mig med at arrangere mit praktikophold i forbindelse med mit studie. Men hvis man overvejer friviligt arbejde for at forbedre sit CV, som en del af dit sabbatår, studieprakik, orlov eller blot en anderledes ferie så kan Projects Abroad arrangere det. Foto: Signe Westh Christensen
Praktikophold på Filippinerne
Til dagligt studerer 26-årige Signe Westh Christensen fra Brønshøj Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og i forbindelse med sin uddannelse har hun været på Fillippinerne med Projects Abroad
Skrevet af Erik Fisker - 18. oktober 2016, 08:33:30

I et rejsebrev fortæller hun her om sit møde med fillippinerne, og om at få den teori hun studerer til dagligt brugt i praksis.
Efter en lang rejse fra Danmark stod Projects Abroads ansatte, Aquiles, klar i ankomsthallen i Cebu City. Aquiles stod klar med smil, vand samt gode råd og allerede her fik jeg indtryk af filippinernes imødekommenhed, gæstfrihed samt den trykkende varme sammenlignet med Danmarks 2 °C i februar måned. Jeg blev indlogeret på et hotel tæt på lufthavnen og næste morgen blev jeg kørt til Bogo City, som ligger et par timers kørsel fra Cebu City.
Da jeg ankom til Bogo City, fik jeg en rundtur i byen, mødte resten af personalet på Projects Abroad-kontoret og de andre frivillige, som også var tilmeldt folkesundhedsprojektet. Senere på eftermiddagen mødte jeg Ellen og Ruben, som skulle være min værtsfamilie de næste fem uger. Igen blev jeg overvældet af imødekommenhed og åbenhed, og min værtsfamilie fik mig til at føle mig hjemme trods, at jeg var 10.496 kilometer fra Danmark.

Praktikopholdet gjorde indtryk
I mit fem ugers praktikophold blev jeg koblet på et allerede eksisterende folkesundhedsprojekt: Healthy Lifestyle Program i Bogo City på øen Cebu. Hovedformålet med dette projekt var at mindske antallet af ikke-smitsomme sygdomme (livsstilsygomme) i og omkring Bogo City. Projektets fokus på livsstilssygdomme skyldes, at 7 ud af de 10 førende dødsårsager, ifølge WHO og sundhedsmyndighederne på Filippinerne, stammer fra livsstilssygdomme. I vores daglige arbejde med de lokale beskæftigede vi os med screenings, ernæringsundervisning, interventionsplanlægning og kampagneudarbejdelse.
Vores primære mål med folkesundhedsinterventionen var at undersøge de lokale indbyggere med symptomer, der relaterer til livsstilssygdomme, italesættelse af risikofaktorer af livsstilsygdomme samt udarbejdelse af kampagner herom. I det daglige arbejde mødte vi lokale filippinere i alle aldre, som alle var meget interessede i os og vores arbejde og derudover var meget taknemmelige for, at vi frivilligt brugte vores arbejdskraft i netop deres land. Det lokale personale var utroligt fleksible, og vi havde som frivillige stor medbestemmelse og indflydelse på de daglige arbejdsopgaver. Jeg fik blandt andet lov til at besøge Bogo City hospital, hvilket gav mig mulihed for at observere og få indsigt i arbejdsrutiner- og metoder som personalet på hospitalet havde.

Mere end arbejde
Hver torsdag arrangerede Projects Abroads personale sociale arrangementer for de frivillige. Til disse arrangementer fik vi danset zumba, fortolkede kærlighedsdigte og ikke mindst spist en masse pizzaer, udvekslet oplevelser og planlagde kommende weekendture.
I weekenderne besøgte jeg de omkringliggende øer med flere af de andre frivillige på Filippinerne. Vi besøgte blandt andet de nærliggende øer: Malapascua og Bantayan og var på en længere tur til Cebu City, Bohol og Oslob, hvor vi svømmede med hvalhajer. Det var en stor oplevelse at rejse som turist i weekenderne, samtidig med, at jeg igennem det frivillige arbejde og ophold hos værtsfamilien fik en stor forståelse og indsigt i den fillipinske kultur.
Det har været en stor oplevelse at være i praktik på Fillippinerne, og jeg vil varmt anbefale det til studerende, som savner praktisk erfaring fra studiet. Mit praktikophold har givet mig en unik indsigt og erfaring med den praktiske del af forebyggelsesarbejdet inden for folkesundhedsvidenskabsarbejdet. Det har været lærerigt at kunne anvende teori fra studiet på et konkret forebyggelsesprojekt i praksis. Derudover er et praktikophold i udlandet en enestående mulighed for at kombinere teori fra studiet, få indsigt i andre kulturer og lande samtidig med at rejse.

Projects Abroad er en organisation som organiserer frivilligt arbejde i ulande.
Projects Arbroad har mere end 20 års erfaring med at formidle og organisere frivilligt arbejde i udviklingslande.
Projects Abroad har mere end 600 projekter i over 30 lande i hele verden.
Projects Abroad sender frivillige ud i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde og motiver.
Projects Abroad har fleksible rejsedatoer – ta’ afsted når det passer dig!

signe-westh2

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter