Union holder fast
Vandt 2-0 over Sundby og fører fortsat KS. Nyt nederlag til Husum

Det er top og bund for de to lokale hold i københavnsserien i fodbold. Union vandt på en svær bane i Tingbjerg 2-0 over Sundby, mens Husum tabte bundopgøret til KFUM med 0-1 i Husumparken.
Michal Sadlo og Ingolf Troensegaard sørgede for Unions scoringer. Efter en målløs 1. halvleg scorede topholdet to gange i de sidste 45 minutter: – En disciplineret indsats. 1. halvleg var ret jævnbyrdig, hvor begge hold havde et par chancer. Efter pausen var vi bedst, så sejren var i orden. Allerede nu er vi sikre på at nå vores målsætning om at ende i top-5. Men vi slutter af med to meget svære kampe. Der er altid svært i Nexø, og FA 2000 er stærkt spillende i øjeblikket, siger Unions træner Morten Vinther.
På lørdag skal Union til Nexø. Topopgøret mod FA 2000 spilles næste lørdag på Tingbjerg Ground. Husum er i pointnød og skal på en svær opgave mandag aften mod B93s andethold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top