Mandag 25. september 2017
Det sker i kirken
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet
Skrevet af Randi Salzwedell - 22. november 2016, 08:49:06

Lys i tårnet
Søndag den 27. november er det første søndag i advent. Tingbjerg Kirke fejrer dagen med en gudstjeneste kl. 16 ved sognepræst Mette Basbøll. Efter gudstjenesten er der samling ved kirkens tårn, hvor julebelysningen tændes, og sammen hygges med gløgg og æbleskiver. Det nye menighedsråd tiltræder denne dag, og alle er velkomne til at komme og hilse på.

Onsdagsklub i Husum Kirke
Onsdag den 23. november, kl. 14 slår Onsdagsklubben i Husum Kirke dørene op for en eftermiddag, der skal handle om kultur- og religionsmøder og integration i Danmark. Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center deler ud af egne erfaringer.

Morgensang
Dagen kan igen startes med sang, når Husum Kirke og sognepræst Bettina Birk Jensen torsdag den 24. november, kl. 9 inviterer til morgensang. Efter sangen er der kaffe til kl. 10. 

Gudstjeneste for de helt små
Der er gudstjeneste for de allermindste torsdag den 24. november, kl. 10 i Husum Kirke. Det bliver en festlig afslutningsgudstjeneste for babysalmesangsholdet. De velkendte sange, danse, lege og salmer, som deltagerne har lært gennem forløbet bliver en del af en kort og festlig gudstjeneste, hvor Kirsten Thorup og Bettina Birk Jensen/Iben Hornshøj Sørensen medvirker. Forældre, bedsteforældre, tanter og søskende er velkomne. Alle, der har helt små børn, er også velkomne, også selv om man ikke har gået til babysalmesang. Bagefter er der kaffe/the brød og frugt.

Gud & Gaffel
Torsdag den 24. november, kl. 17 inviterer Husum Kirke og sognepræst Bettina Birk Jensen til Gud & Gaffel – en gudstjeneste for børn og familier, for unge, enlige og gamle. Gudstjenesten er tilrettelagt på børnenes præmisser med fortælling, leg, bevægelse og sang. Bagefter spises børnevenlig aftensmad sammen, og der er tid til både leg og snak. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. 

Forventningsgudstjeneste
Hvad venter vi på, når julen nærmer sig? Hvilke forventninger tør vi i det hele taget have? Torsdag den 24. november, kl. 18 afholdes forventningsgudstjenesten i Husumvold Kirke. Det handler om skuffede og indfriede forventninger og om at turde håbe, tro og forvente. Sognepræst Line Bjørn Hansen står for gudstjenestens. Adventsmusikken kommer fra en vokalkvartet under ledelse af Stephan Nørklit Roed. 

1. søndag i advent i Husumvold Kirke
Søndag den 27. november, kl. 10 fejres 1. søndag i advent. Igen i år vil Husumvold Kirkes modige konfirmander være med til at holde gudstjenesten den første søndag i advent. Der synges julesalmer og det første lys i adventskransen tændes. Vandrelaug-koret, som øver i kirken, synger med og giver med deres stemmer og humør ekstra kraft til juleglæden. Bagefter er der æbleskiver til alle.

Adventslørdag i Bellahøj Kirke

På søndag er det 1. søndag i advent og nedtællingen til jul begynder for alvor. I Bellahøj Kirkes lokaler på Tomsgårdsvej 19 tyvstarter man adventsfejringen og indbyder allerede på lørdag den 26. november, kl. 16 til en aften med gudstjeneste, middag og koncert.Arrangementet begynder med en adventsudgave af Bellahøjmessen, hvor kirkens sognepræst Peter Møller Jensen prædiker og Henrik Marstal står for de musikalske indslag undervejs.
Efter gudstjenesten er der dækket op til lørdagsmiddag, og så afsluttes aftenen kl. 19 med en forrygende koncert med gospelsangeren Claes Wegener, der nok skal få advents- og julestemningen til at indfinde sig og taget til at løfte sig. Der er gratis adgang til koncerten.

Gudstjenester uge 47
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
(under ombygning)
Torsdag 24/11, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
på Tomsgårdsvej
v/ Peter Møller Jensen
Lørdag 26/11, kl. 16:
Lørdagshøjmesse på
Tomsgårdsvej
v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 27/11, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 24/11, kl. 10:
Gudstjeneste for de mindste v/ Bettina Birk Jensen
Torsdag 24/11, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 27/11, kl. 10.30: Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Torsdag 24/11, kl. 19:
Skumringsgudstjeneste
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Torsdag 24/11, kl. 18:
Forventningsgudstjeneste
v/ Line Bjørn Hansen
Søndag 27/11, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Torsdag 24/11, kl. 17:
Familiegudstjeneste
v/ Mette Basbøll
Søndag 27/11, kl. 16:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 27/11, kl. 11:
Højmesse
Søndag 27/11, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 27/11, kl. 10:
Højmesse v/ Morten
Miland Samuelsen og
Cecilie Schackinger

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter