Bodil Jørgensen og Pia Olsen Dyhr til salonaften
Bodil-og-Pia.jpg
Skuespilleren Bodil Jørgensen (tv) og politikeren og formand for SF, Pia Olsen Dyhr. Foto: presse
Mandag den 14. november, kl. 19 mødes skuespilleren og politikeren i Brønshøj Sognecenter

Livet består af opture og nedture, som noget vi alle må forholde os til. Men nogle mennesker er tættere på nederlagets og fiaskoens konsekvenser end andre. Så hvordan er det, at leve et liv, hvor man hele tiden er i kontakt med, at det enten kan gå helt galt eller helt fantastisk godt. Hvordan er det, at vågne hver eneste morgen med risikoen for nederlag eller fiasko, helt inde på livet. Det vil vi prøve at undersøge i denne salon.
Der er lagt op til en salon-
aften i Gertrud Steins ånd, og aftenens temaer er: ’Fiasko, nederlag og fortrydelser’.
– Vi har inviteret skuespiller Bodil Jørgensen og politiker Pia Olsen Dyhr til at lave oplæg og samtale med deltagerne om dette eksistentielle emne. Så hvis du vil blive lidt klogere på et par af de mennesker, som har levet i et parløb med den overhængende risiko for, ikke at slå til, så har du muligheden her. Men det stopper ikke her, for hvad med det at fortryde, fortryde den tid man har brugt på at jagte succesen, fortryde de afsavn som har været undervejs, hvad stiller man op med dem og hvordan lever man videre med dem, siger sognepræsterne Peter Nejsum og Mia Lund Rao, der er arrangører og værter.
Tilmelding til kirkekontoret på mb@km.dk senest fredag 11. november. Entré kr. 30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top