Torsdag 17. august 2017
Foto: Kaj Bonne
Brønshøj-Husum Avis med i unikt samarbejde
En lang række medier i Hovedstadsområdet er gået sammen om at blive bedre til at fortælle om, hvad der sker i regionen og i kommunerne
Skrevet af Erik Fisker - 8. november 2016, 11:49:55

En lang række medier er gået sammen om at afholde en konference den 1. december for mediefolk, byrådspolitikere, kommunaldirektører og kommunikationsmedarbejdere, for at alle kan blive endnu bedre til at oplyse læsere, lyttere og seere om, hvad der arbejdes med i kommunerne og i Region Hovedstaden.
Medierne i det banebrydende samarbejde er bl.a. Danmarks Radio, TV2 Lorry, Politikens Lokalaviser, Sjællandske Medier samt Gladsaxe Bladet og Brønshøj-Husum Avis.
– Vi vil gerne være med til at blive bedre til at fortælle, hvad der sker i bl.a. Københavns Kommune og få fat i de historier, der er vigtige for vores læsere og bidrager til at puste nyt liv i den demokratiske dialog, siger bladchef på Brønshøj-Husum Avis, Mette Hviid Togsverd.
– Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at give borgerne information og debat om lokale forhold, der er med til at sætte borgerne i stand til at handle og engagere sig. Det er også vores mål, at få endnu flere til at deltage i debatten om kommunale forhold – og få endnu flere til at stemme til kommunalvalget i november næste år, tilføjer Mette Hviid Togsverd.
Yderligere oplysninger om det utraditionelle samarbejde og konferencen kan findes på www.bedrehistorier.dk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter