European City of the year 2017
Københavns fokus på at udvikle byen i fællesskab med københavnerne og samtidig styrke byens kant betød, at København fik prisen

I hård kamp med Eindhoven fra Holland og Montpellier fra Frankrig modtog Københavns Kommune i sidste uge prisen som European city of the year 2017. En pris, der hvert år uddeles af engelske ’The Academy of Urbanism’ til europæiske byer, der sætter standarden indenfor byforvaltning. Og juryen begrundede bl.a. beslutningen med, at København de sidste 40 år har sat standarden for intelligent, inkluderende og bæredygtig byforvaltning.
– Denne gang har juryen lagt vægt på vigtige elementer fra vores vision Fællesskab København, der kun er et år gammel. Visionen siger, at vi skal skabe rammerne for det gode liv med byrum, grønne og gode forhold for fodgængere og cyklister. Visionen understreger også, at vi skal tage ansvar for fremtidens udfordringer ved at nedbringe CO2-udledningen og sikre os mod klimaforandringer. Og så skal vi lade københavnerne sætte et større præg på byens udvikling, og vi skal give byen mere kant og særpræg, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.
Det er anden gang, at København vinder prisen som European City of the Year. Første gang var i 2006.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top