Søndag 25. juni 2017
IF Stadion vandt gyser
Fortsatte sejrsrækken med 26-25 over TMS Ringsteds 2. hold
Skrevet af Jan Løfberg - 7. november 2016, 12:57:38

I håndbold er det tilladt for klubberne, at deres 2. hold spiller med i divisionerne. Det betyder, at styrken på disse 2. hold svinger enormt – alt efter om deres 1. hold spiller i samme weekend eller har turneringsfri. Og turneringsfri det havde TMS Ringsteds 1. hold på grund af landsholdspause for ligaen og 1. division.
Nu vandt IF Stadion hjemme i Bellahøj Hallen med 26-25, men cheftræner Thomas Schou er ikke glad for situationen:
– Det betød, at vi mødte et markant forstærket TMS-hold. For ti dage siden kunne de spekulere i at bruge så få spillere som muligt, fordi de vandt en klar sejr over HIK. Dermed kunne de ”spare” en række spillere til kampen mod os, hvor de stillede med syv spillere fra 1. holdstruppen. Det er ikke fair, og en opstramning fra forbundet er nødvendig.

Jævnbyrdig kamp
Stadion haltede efter i det meste af 1. halvleg, men nåede at få kontakt til pausestillingen 13-13. Efter pausen fortsatte TMS med at få mange kontraer, men Stadions målmand Mathias Petersen tog godt fra. Det var meget lige, men få minutter før slut førte Stadion med to mål, men TMS kom tilbage på 25-25. I kampens sidste angreb havde dommerne armen oppe, men Michael Jensen sled sig til en udvisning med 12 sekunder tilbage. Stadion nåede at få sat spillet op, og Michael Jensen blev matchvinder, da han med en venstre/højre-finte kom fri og scorede med tre sekunder tilbage. – En vigtig sejr i topstriden. Vi har stadig ikke sat point til. Alle mand kæmpede og ingen slog op i banen, hvilket er den måske største ændring og forbedring i forhold til sidste sæson. Det er dejligt at se. Kasper Møller blev valgt til kampens spiller, men i det hele taget var der mange gode præstationer. Nu kigger vi ydmygt ind i planlægningen af søndagens kamp i Herlev, siger Thomas Schou.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter