Så blev det jul i bydelen
Jul-Husum-Bytorv-04-48-16.jpg
Der var mødt masser af juleglade Husum-borgere op til juletræstændingen i år. Foto: Kaj Bonne
I år kunne man opleve begge bydelens juletræer blive tændt

Som noget nyt i år blev juletræerne på Brønshøj Torv og i Husum Bypark tændt på hver deres tidspunkt, så der var rig mulighed for at nå begge dele.

Fredag eftermiddag gik det nemlig løs på Brønshøj Torv med Brønshøj Kirkes Pigekor, juletale af sognepræst Peter Nejsum og sædvanen tro havde julemanden også godter med til børnene. Lørdag eftermiddag var det så Husums tur til at få lys i træet.

På hjørnet af Frederikssundsvej og Husumvej spillede Husum Byparks Juleorkester velkendte julemelodier, mens der kunne købes varme æbleskiver og gløgg. Husum Byparks Venner delte masser af gratis nissehuer ud til alle de fremmødte børn – nissehuer der var sponseret af Lokaludvalget.

Juletalen blev afholdt af socialborgmester Jesper Christensen hvorefter julemanden kravlede op i Brandvæsnets stige og blev hejst til tops for at tænde lyset i træet.

Julemanden og hans kone gik derefter rundt og hilste på børnene og delte godteposer ud.

Se flere af Kaj Bonnes billeder på bha.fotokajbonne.dk

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top