Lørdag 21. oktober 2017
Foto: Privat
Topplaceringer til lokale kandidater i S-urafstemning
Socialborgmester Jesper Christensen bliver nr. 2 på Socialdemokratiets liste til kommunalvalget næste år, mens tidligere DSU-formand Laura Rosenvinge bliver nr. 9
Skrevet af Dorthe Brandborg - 15. november 2016, 08:46:37

Mere end tusind københavnske socialdemokrater har taget del i partiets urafstemning for at afgøre placeringen kandidaterne til kommunalvalget. Bydelens to lokale socialdemokrater høstede hver især stemmer nok til en placering i top 10.

– Jeg tror, mine partifæller har kvitteret for mit fokus på at give hjemløse tag over hovedet og modvirke konsekvenserne af regeringens forfærdelige kontanthjælpsloft, lyder det fra socialborgmester Jesper Christensen, som indtager andenpladsen på listen efter Frank Jensen.

På listen er også Laura Rosenvinge. Som førstegangsopstillet lykkedes det hende at opnå en imponerende plads på listen som nr. 9.

– Siden marts har jeg været rundt for at tale med partiets medlemmer og byens borgere. Vi har brug for politikere på rådhuset, som er klar til kamp for det, der betyder noget i københavnernes hverdag, fortæller hun.

Laura Rosenvinge er født og opvokset i Husum og har gået på Korsager Skole, hvor hun var formand for elevrådet igennem en årrække. Fra 2014-2016 år var hun formand i den lokale DSU-afdeling, hvor hun stod i spidsen for deres årlige indsamling af tøj til hjemløse.

– Nu fortsætter kampen. Jesper og jeg sætter tempoet i vejret, så Brønshøj-Husum får to stærke stemmer på Rådhuset efter valget, lyder det fra Laura.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter