Tirsdag 27. juni 2017
Fatima El Ahmad delte sine bekymringer for skimmelsvamp og utryghed ved at bo i sin lejlighed. Foto: Kaj Bonne
Beboerne føler sig svigtet
De hårdt udsatte beboere i fsb boliger i Tingbjerg savner svar fra både politikere og offentlige myndigheder
Skrevet af Dorthe Brandborg - 6. december 2016, 10:19:50

Det kan godt være at mange beboere i fsb´s lejligheder, der har været under renovering siden maj, er kørt godt tyndslidte i at bo i støv, skidt og skimmelsvamp og møder en mur af tavshed, når de klager over manglende varslinger og håndtering af skimmelsvamp og asbest. Men de har ikke i sinde at give op.

Gentagne gange har flere beboere skrevet skrivelser til kommunen, søgt aktinsigt, opsøgt borgmestre og har sågar været i folketinget hos daværende boligminister Inger Støjbjerg for at forklare, hvilke forhold de lever under. Men hver gang oplever de bare, at politikerne stikker hovedet i busken og sender stafetten videre til andre instanser. Der er åbenbart ingen der vil tage ansvar for det, der foregår i Tingbjerg og beboerne føler sig svigtet.

-Inger Støjberg værdigede os end ikke et blik, da vi kom ind og forelagde sagen i hendes ministerie, fortæller Lone Martin, der er en af de beboere, der sammen med de ildsjæle, der ukueligt kæmper videre for retfærdighed og menneskerettigheder på beboernes vegne. Men frustrationerne er ikke til at tage fejl af, da 60 beboere deltog i fællesmøde i sidste uge. Beboerne føler sig helt alene, men det gav alligevel følelsen af fællesskab, mens de sad og delte deres uhyrlige oplevelser med både fsb og byggeledelsen, Rambøll.

Anja Brinch, der selv er arkitekt og beboere i en lejlighed der er under renovering, er ikke i tvivl om, at lejlighederne bliver dårligere end de var inden renoveringen.
-Meget af det der laves er byggesjusk, og der bliver brugt underlødige materialer – materialer der er guf for skimmelsvamp. Lejlighederne er pakket ind i plastik og det giver rigtig grobund for skimmelsvamp. Flere og flere lejligheder får skimmelsvamp – også dem som ikke var ramt af den før, fastslår Anja Brinch.

Beboerne har politianmeldt sagen om håndtering af asbest og skimmelsvamp til politiet. Men heller ikke der har de hørt noget.

Louise Coulthard, der er kandidat til borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne. Hun var meget interesseret i sagen og vil forsøge at hjælpe beboerne. Foto: Kaj Bonne

Louise Coulthard, der er kandidat til borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne. Hun var meget interesseret i sagen og vil forsøge at hjælpe beboerne. Foto: Kaj Bonne

<

strong>Vi bor det forkerte sted

Noget af det der optager beboerne i Tingbjerg er hvorfor, der er ingen der tager deres situation alvorlig.
Flere beboere diskuterer, om det er fordi de i forvejen bor i et område, som har mediernes negative bevågenhed? De føler sig stigmatiserede, og de undrer sig især over, at medierne og politikerne ikke interesserer sig for denne sag.
En beboer tilføjer: Det ville i alle tilfælde aldrig finde sted i Hellerup. Så skulle I se politikere og mediere løbe spidsrod, for at komme dem til hjælp.[/color-box]

Vingegavl Tingbjerg. Mange af beboerne har haft ekstraudgifter ved renoveringen. Udover at være uden køkkener i længere tid har flere fået konstateret astma. Foto: Kaj Bonne

Vingegavl Tingbjerg. Mange af beboerne har haft ekstraudgifter ved renoveringen. Udover at være uden køkkener i længere tid har flere fået konstateret astma. Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter