Onsdag 23. august 2017
IF Stadions herrer vender ryggen til modstanderne gang efter gang, når de har scoret, så de er ikke nemme at tale med! Foto: Christian Ove Carlsson.
De vender alle ryggen
Stadions herrer vandt sæsonens tiende kamp, men det kneb gevaldigt
Skrevet af Jan Løfberg - 5. december 2016, 19:56:29

IF Stadions ubesejrede 2. divisionshold for herrer var på en vanskelig opgave i det sydsjællandske mod Næstved/Herlufsholm, men også denne svære kamp blev klaret med en ny sejr.
Men det kneb. Efter 13-13 ved pausen kunne Stadion dog vende hjem med en sejr på 22-19.

– Det var en meget vanskelig udebanekamp. Vi spiller sæsonens dårligste kamp og rammer slet ikke niveauet. Særlig slemt var det for vores normalt formidable playmaker Michael Jensen, og så er det altså svært for os. Heldigvis lavede Casper Wager ti rene mål, siger Stadions træner Thomas Schou.

Heldigt for Stadion var det også, at Næstveds storspiller Kim Jørgensen fik rødt kort i starten af 2. halvleg: – Ellers havde vi nok ikke vundet den kamp. Men godt at se, at forsvaret lukkede helt ned efter pausen. Kun seks gange scorede de. Og i modsætning til sidste sæson, hvor der var småskænderier, så bakker alle op og støtter hinanden, siger den alligevel tilfredse træner.

Stadion slutter efterårssæsonen af med to lørdagshjemmekampe. I denne uge mod Køge og i næste weekend mod FIF, der ligesom Stadion også har vundet de første 10 kampe.

I løbet af ugen vandt IF Stadion i 3. runde af pokalturneringen over Hvidovre med 27-16. Igen var defensiven helt eminent efter pausen, hvor Hvidovre, der førte med 12-10, kun fik scoret fire gange.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter