Torsdag 27. april 2017
hjertestarter-1
Peter Worm kom forbi de to Røde Kors butikker på Frederikssundsvej for at instruere de frivillige i brugen af hjertestarteren. Foto: Kaj Bonne
En hjertesag
2 nye hjertestartere på Frederikssundsvej
Skrevet af Dorthe Brandborg - 6. december 2016, 09:47:21

Hovedstadens Røde Kors har besluttet at alle deres butikker skal have en hjertestarter udenfor butikken. Og det er der nu også sat op ved Røde Kors´ genbrugsbutikker på Frederikssundsvej 194 og 312. I sidste uge kom Røde Kors’ konsulent i førstehjælp og hjertestarter Peter Worm forbi, for at vise de frivillige i butikkerne, hvordan en hjertestarter skal betjenes.

-At give livreddende førstehjælp er det centrale i Røde Kors. På sigt skal alle vores frivillige uddannes til at lave første hjælp, og fra januar får alle frivillige et udvidet kursus, så alle er med, fortæller Peter Worm, inden han går i gang med at vise, hvordan man giver hjertemassage og bruger hjertestarteren.

Flere frivillige er nervøse for ansvaret og for, at de ikke kan finde ud af at gøre, hvad der skal til for at redde liv, men der beroliger Peter Worm dem.
-Man kan aldrig gør noget forkert. Det vigtigste er at handle. Man kan altid løbe ud på gaden og råbe om hjælp og ringe 112. I dag er der så mange der kan førstehjælp, så der vil altid være nogen, der kan, siger han.
Udover hjertestarterne mangler Røde Kors også ”hjerteløbere” i Brønshøj. Med det menes der raske fyre og piger, som alarmcentralen og Trygfonden kan kontakte, og som kan løbe hjertestarteren hen til det sted, hvor der er brug for det.

Hjertestarteren hænger udenfor butikkerne, så de er tilgængelige hele døgnet. Men hvis man vil vide mere om hvor, der findes hjertestartere, så kan man downloade app’en Trygfonden Hjertestart.

Vi mangler frivillige

-Vi er 15 damer i butikken. Lige nu kan det være svært at holde en fuld åbningstid, så derfor søger vi flere – også mænd, fortæller Jonna Bergsbo. Man kan kontakte Røde Kors butikken på 38 81 64 01.

Jonna Bergsbo, der er leder af Røde Kors butikken på Frederikssundsvej 194, er helt tryg ved hjertestarteren nu. -Det er så nemt at betjene den som at klø sig i nakken, siger hun med et smil. Foto: Kaj Bonne

Jonna Bergsbo, der er leder af Røde Kors butikken på Frederikssundsvej 194, er helt tryg ved hjertestarteren nu. -Det er så nemt at betjene den som at klø sig i nakken, siger hun med et smil. Foto: Kaj Bonne

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter