Søndag 25. juni 2017
feriecamp
Fuld knald på FerieCamp i julen
Hvis børnene begynder at kede sig i dagene mellem jul og nytår, så kan de bare smutte en tur forbi EnergiCenter Voldparken
Skrevet af Erik Fisker - 13. december 2016, 09:43:33

FerieCamp har i fire dage fra tirsdag til fredag sat fuld skrue på en lang række kreative aktiviteter:
Dans med Joy, Trampolin, Rap, Strikkeværksted, Fodbold, Stunt og Drama, Futsal og Panna samt Perleværksted.

Aktiviteterne foregår i to-timers moduler fra kl. 10-16, og der er masser af forskellige aktiviteter hver dag. Den eneste aktivitet som går igen er Coolturs kreative værksted med Susse Volander, hvor man kan lære at strikke og lave kreative produktioner hver dag.

Strikning giver koncentration

Tidligere på sæsonen modtog Cooltur fra en række af bladets læsere både strikkepinde og garnrester.
– Vi er utrolig glade for alt det garn, vi modtog, og vi vil fortsat gerne have både garn og pinde. Det er en aktivitet, som mange børn slet ikke bliver præsenteret for i skolen i dag, og de kommer igen og igen. Strikning giver dem ro, koncentration og afslapning. Sådan siger multikunstneren Susse Volander, som kan kontaktes på tlf. 29766964, hvis der stadig ligger garnrester rundt om hos læserne.

Ferie med indhold

FerieCamp er en tilbagevendende aktivitet for skolebørn i seks udvalgte områder i Københavns Kommune, bl.a. i Tingbjerg og Husum, og det er i alle skoleferier. Børn på de relevante skoler får i ugen op til ferien et program med hjem fra skolen, og så er det ellers bare at møde op.

– På EnergiCenter Voldparken sidder vi hver dag ved indgangen og tager imod børnene, og vi hjælper dem med at blive skrevet op og finde den aktivitet, de vil deltage i, fortæller koordinator Lene Storgaard, der står for FerieCamp på EnergiCenter Voldparken i Husum.

Aktiviteterne udbydes af forskellige foreninger, og formålet med FerieCamp er bl.a. at børnene udover at få en aktiv og dejlig ferie også møder forskellige fritidstilbud.

Også FerieCamp i Tingbjerg
Tingbjerg Skole og Tingbjerg Bibliotek lægger også lokaler til FerieCamp tirsdag til fredag mellem jul og nytår. På Tingbjerg Skole er der blandt andet mulighed for at deltage i svømning, fodbold, bordtennis og badminton eller hygge sig i Tingbjerg Lounge med bordfodbold, backgammon og musik.

På Tingbjerg Bibliotek er der mulighed for at designe, bygge og skabe i Skaberværelset, der har åbent mellem kl. 12 og 15.
Yderligere oplysninger om FerieCamp både i Tingbjerg og på EnergiCenter Voldparken kan findes på hjemmesiden feriecamp.kk.dk. Nogle af aktiviteterne kræver tilmelding.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter