Torsdag 27. april 2017
4y9a3958
Foto: Christian Ove Carlsson
Julefest – også for de lidt ældre
Julen er ikke kun børnenes fest. Alle aldre kan være med, når det drejer sig om hyggeligt samvær, god mad og den rette julestemning
Skrevet af Kaare Vissing - 20. december 2016, 09:39:59

Brønshøj-Husum Aktiv-Center holdt i sidste uge julefest for borgere over 60 år i Kulturhuset Pilegården. Forman-
den for Aktiv-Center i Pilegården, Benny Zacho, og hans band af bestyrelsesmedlemmer forstår som få at få selv de mest stivbenede seniorer ud på dansegulvet. Til julefrokosten havde man engageret det sprudlende Milbo Band bestående af tre garvede guitarister og en trommeslager til at holde styr på tropperne.

Seniorer og seniorer er som bekendt to vidt forskellige folkeslag – så mens enkelte holdt sig lidt for ørerne, sprang andre dansende ud på gulvet ganske glemmende gigten hist og pist.

Efter en times gedigen rock var tiden inde til flæskesteg med hele molevitten krydret med sprøde og stilfærdige juletoner fra Niels-Flemming på flygel. Da ganen havde gjort sit, blev det spændende at se, om stegen havde sat sig tungere, end den gode vin lettede legemerne. Det tør siges, at sidstnævnte sejrede, for snart kom så godt som alle ud på gulvet – ikke mindst når bandet bød på kendte julesange i rockudgave. Man kunne være helt bekymret for de swingende seniorer, hvis man ikke vidste, at Milbo Bands musik var den perfekte hjertestarter.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter