Mette Hviid Togsverd 60 år
Den 19. december fylder direktør og ansvarshavende chefredaktør Mette Hviid Togsverd. Det fejres med reception på dagen

Der er fart over feltet, når Mette Hviid Togsverd bevæger sig rundt. Som direktør og ansvarshavende chefredaktør for fire store lokalaviser er der nok at se til, når hun cirkulerer mellem bladhusene i Glostrup, Gladsaxe og Ballerup.

Mette Hviid Togsverd er uddannet akademiøkonom fra Handelsakademiet i København. I 2004 startede hun som bladchef og ansvarshavende chefredaktør på Gladsaxe Bladet. I årene derefter indtog hun samme position på Brønshøj-Husum Avis, Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk samt Ballerup Bladet. Fagligt bruger hun sine kompetencer som bestyrelsesmedlem i De Lokale Ugeaviser samt Fagudvalget for Ugeaviser under Danske Medier.
Udenomssnak og halvkvædede viser er Mette Hviid Togsverd ikke til. Hendes ledelsesstil er både energisk og kontant. Den gode, kollektive medarbejderindsats påskønnes altid synligt, og forekommer hverdagen særlig hektisk, er hun ikke bleg for at give medarbejderne et fælles frikvarter.

Mette Hviid Togsverd er gift med direktør Sven Togsverd. Fra et tidligere ægteskab har hun sønnerne Lars på 26 og Mads på 27. For et par måneder siden var det et stort øjeblik, da lille Mila kom til verden og gjorde hende til farmor. Når pligterne er overstået, nyder hun at gå jagt eller spille golf.

Reception på dagen fra klokken 15-16.30 på Brønshøj-Husum Avis/Gladsaxe Bladet, Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg.

mette-hviid-toksverd-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top