Søndag 30. april 2017
Nyt fra Lokalhistorisk Selskab
Lokalhistorisk Selskab har udgivet hæfte nr.107 i sin imponerende og oplysende serie om den lokale historie
Skrevet af Erik Fisker - 27. december 2016, 13:57:38

Fire gange om året udsender Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev hæftet ”Nyt fra Lokalhistorien” og har netop udgivet nr. 107, der er på 44 sider. Som sædvanlig indeholder hæftet interessante og spændende beretninger om emner fra bydelens historie.

I anledning af Selskabets 25 års jubilæum indeholder det nye hæfte en række artikler, der tidligere har været bragt i bladet.
I en artikel fra 1991 af Bente Winther Olsen fortælles om de tre fredede bronzealderhøje på Bellahøj bag ved restaurant Bellahøj. Højene har aldrig været udgravet, så muligvis indeholder de rester af nogen tidlige forfædre.

Svend Ole Nielsen skrev i 2014 om Husumvoldens arbejdsstyrke og området omkring anlægget af volden i slutningen af 1880-erne. Blandt andet beskriver artiklen, hvordan det var gendarmernes opgave at holde ro og orden i Husum-området samt at forhindre, at der opstod episoder mellem ´befæstningsarbejderne og lokalbefolkningen.

Et travlt år for Selskabet
– Lokalhistorisk Selskab kan se tilbage på et særdeles produktivt lokalhistorisk år i Selskabet med mange spændende arrangementer, livlig arkivdrift, adskillige nye medlemmer og en endnu større kontaktflade udadtil, lyder det fra formanden Bo Öhrström i hans nytårshilsen

Næste offentlige møde i Selskabet afholdes tirsdag den 24. januar, kl. 19-21 i salen i Kulturhuset Pilegården, hvor der afholdes lokalhistorisk billedaften med bl.a. billeder fra nedbrydningen af højdebeholderen på Bellahøjvej.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter