Lørdag 24. juni 2017
traener-vi-skal-samle-sutten-op
Stadiontræner Thomas Schou og spillerne vil træne mellem jul og nytår, så de kan tage fat efter nytår med fornyet tro på egne evner. Foto: Christian Ove Carlsson.
Træner: Sutten skal samles op
Spillerne tager fat mellem jul og nytår, inden anden halvdel starter 7. januar
Skrevet af Jan Løfberg - 19. december 2016, 14:50:50

– Vi ligger i hjørnet med slemme sår, og dem skal vi have slikket med det samme. Derfor holdt vi i aftes en hyggedag med fodbold i hallen, brunkager og en øl. Straks efter jul skal vi have gode pas mod Taastrup og HIK, så vi er klar til at ”samle sutten op igen” efter nytår.

Selv om det lige nu ikke ser ud til, at FIF vil snuble, så vil vi ligge på lur og holde os til, hvis det skulle ske, siger Stadions træner Thomas Schou, der indrømmer, at han flere gange vågnede lørdag og søndag nat for at tænke igennem, hvad der gik galt. Træneren hæfter sig også ved, at FIF allerede nu har været igennem de fleste svære udekampe i Rødby, Køge og på Bellahøj: – De møder TMS i Ringsted i deres sidste kamp, men her har TMS desværre næppe noget at spille for. Men lad os nu se, hvordan sidste halvdel udvikler sig.

– Vores spillere frøs desværre på dagen, og den sidste kamp gav ridser i lakken. Men nu skal vi vise, hvad vi er lavet af, så vi kan komme stærkt tilbage i vores to første hjemmekampe mod Føroyar og Rødovre, siger Thomas Schou.

I pokalturneringen er Stadion klar til 4. runde, hvor man i slutningen af januar skal til Holbæk.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter