Søndag 25. juni 2017
billedaften
Udklip af annonce fra Brønshøj-Husum Avis i 1950’erne. Kilde: Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum & Utterslev
Brønshøj & 1950’erne
Husmødrene, de vilde unge, velfærdsstaten, supermarkedet, fjernsynet og fremtidsoptimismen. Gå på opdagelse i 1950’ernes Brønshøj til lokalhistorisk billedaften tirs. d. 24. januar kl. 19
Skrevet af Dorthe Brandborg - 17. januar 2017, 08:02:08

Denne aften tager vi de lokalhistoriske briller på og kigger nærmere på et spændende årti. Man kan blandt andet se billeder fra 1950’ernes Brønshøj-Husum, hvor Bellahøjhusene var helt nye, hvor Ove Sprogøe og Dirch Passer indspillede ’Der kommer altid en sporvogn’ på Torvet, og hvor et 17” B&O TV sort/hvid kostede 2.095 kr. Ved indgangen til 1956 var der i øvrigt kun 16.000 tv-apparater i Danmark, mens tallet var steget til 65.000 ved årets udgang.

Aftenen bliver indledt med en billedserie af nedbrydningen af Højdebeholderen på Bellahøjvej. Børge Svendsen var på pletten og tog billeder af arbejdet med at nedbryde den borgagtige kæmpebygning, der havde stået siden 1913.

Der er fri entré – bare duk op. Arrangementet foregår i salen på 1. sal, og aftenen er arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter