Søndag 30. april 2017
Det sker i kirken uge 3
Arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet
Skrevet af Randi Salzwedell - 17. januar 2017, 08:09:39

En god start på dagen
Husum Kirke inviterer også torsdag den 19. januar, kl. 9 til morgensang og en god start på dagen. Der er kaffe indtil kl. 10

Aftengudstjeneste i Husum Kirke
Månedens aftengudstjenestes i Husum Kirke har emnet ”Bøn for øvrigheden” og afholdes af sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. Gudstjenesten starter kl. 19 tirsdag den 17. januar. 

Sangeftermiddag
Kom og syng med, lyder opfordringen, når Onsdagsklubben i Husum Kirke atter inviterer til en fornøjelig sangeftermiddag onsdag den 25. januar, kl. 14. 

Fredagsmøde i Husumvold Kirke
Der indbydes til en musikalsk rejse fortalt af en tidligere gademusikant, når Mette Tolling og pianist kommer og optræder til Fredagsmødet i Husumvold Kirke fredag den 20. januar, kl. 14 i Husumvold Kirke. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Legestue
Onsdagene den 18. og 25. januar, kl. 10 afholdes der igen legestue i Husumvold Kirke. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Der er nybagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med. 

Foredrag i Tingbjerg Kirke
Tirsdag den 17. januar, kl 19 kommer “Søster Pelle” i Tingbjerg Kirke og fortæller om Diakonissestiftelsen. Hun vil fortælle lidt om historien bag stiftelsen og give et par bud på, hvordan man har fulgt med tiden og traditioner fra gammel tid, samlet og ført videre ind i hverdagen med store forandringer og nytænkning.
Søster Pelle er leder på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. 

Nytårskoncert i Kapernaumskirken
Torsdag den 19. januar, kl. 17 er der nytårskoncert med orgeltoner i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45. Koncerten varer 45 minutter, og der er gratis adgang.
Nytårskoncerten er den sidste af de 3 orgelkoncerter i Kapernaumskirkens orgeltrilogi, og det er festlige og vægtige fuldtræffere fra både barok og romantik, som kirkens organist, Peter Brenøe Lange, har sat på programmet.

Indledende med et ”Præludium i d-mol” af den dansk-tyske organist og komponist, Dietrich Buxtehude efterfulgt af ét af de mest populære orgelstykker af J.S. Bach, nemlig ”Præludium og Fuga i a-mol” samt et lille populært stykke fra den engelske skuffe, ”Tuba Tune” af C.S. Lang. Efter koncerten inviterer kirken på en forfriskning.

Alsang i Bellahøj Kirke
Efter et år i lånte lokaler vender Alsang den 26. januar, kl. 19-21 tilbage til Bellahøj Kirke. Som ved de mange forrige Alsang-aftner er det Erling Elmark Rasmussen, som spiller og fortæller. Den første time er det ham, som har forberedt programmet med sange og anekdoter om sangene og om dagens og tidens begivenheder. Efter kaffen er det de fremmødte, som suverænt vælger sangrepertoiret i Højskolesangbogen, der rummer 572 sange.

Økumenisk kirkevandring
Den Økumeniske kirkevandring i Indre by, som er ligesom én lang gudstjeneste, foregår i år torsdag den 19. januar. Der er fælles afgang, sammen med sognepræst Peter Møller Jensen fra Bellahøj Kirke, kl. 17.30. Vandringen indledes ved Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og sognepræst Kathrine Lilleør kl. 18.30 i Sankt Pauls Kirke (folkekirke), fortsætter til Jerusalemskirken (metodistkirke), Skt. Aleksandr Nevskij (russisk-ortodoks), Sct. Ansgar (rom.-katolsk) og St. Alban’s (anglikansk). Vandringen slutter i Svenska Gustafskyrkan (svensk evangelisk-luthersk), hvor biskop Peter Skov-Jakobsen prædiker.

Gudstjenester uge 3
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 22/1, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow
Torsdag 24/1, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 22/1, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao
Søndag 22/1, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste
v/ Peter Nejsum og korworkshop

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 22/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 22/1, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Torsdag 26/1, kl. 17:
Familiegudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 22/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 22/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 22/1, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 22/1, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter