Mandag 25. september 2017
Musik og sang fylder meget på mange efterskoler. Her på Skolen for Gastronomi, Musik & Design ved Vejle. Foto: Presse
Efterskolernes aften
Onsdag den 11. januar kl. 18-21 er der Åbent Hus på alle efterskoler
Skrevet af Erik Fisker - 3. januar 2017, 09:19:03

Omkring den 1. marts skal alle unge i 9. og 10. klasserne have taget stilling til deres videre uddannelsesplan, og dermed hvad de skal lave efter sommerferien. Rigtig mange har de senere år valgt at tage et år på efterskole, så kampen om de attraktive pladser er stor og sidste udkald nærmer sig. På en efterskole tager man typisk Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse.

Onsdag den 11. januar er der en ekstra chance for at kigge efterskolerne efter i sømmene. Der er i hele landet 247 efterskoler, der hver har deres særlige profil. Det kan fx være idræt, musik eller sprog. Der er også efterskoler med særlige tilbud til unge med særlige udfordringer fx ordblindhed, ADHD eller fysiske handicap.

I august startede 28.560 elever på en efterskole, og ifølge en ny undersøgelse har elever, der har taget 10. klasse på en efterskole, større sandsynlighed for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever der ikke har været på efterskole.

”Simon blev en anden dreng af at gå på efterskole i 10. klasse. Han fik mere selvtillid og blev mere udadvendt.”

Lars Løkke Rasmussen, Efterskolefar og statsminister

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter