Farvestrålende akvareller og kultegninger
bowie.jpg
Oplev alle Birgit Röttigs akvareller og kultegninger i Pilegården fra den 2. februar og resten af måneden. Foto: Birgit Röttig
Den lokale kunstner, Birgit Röttig, udstiller sine stærke og betagende akvareller samt en stribe kultegninger i Kulturhuset Pilegården i februar.

Den lokale kunstner, Birgit Röttig, udstiller sine stærke og betagende akvareller samt en stribe kultegninger i Kulturhuset Pilegården i februar. Der er fernisering den 2. februar kl. 17 – 19

Motiverne i de farvestrålende akvareller er typisk portrætter eller hentet i naturen. Birgit Röttigs brug af pangfarver og den eksperimenterende brug af collage-teknikker er kendetegnende for værkerne. Det samme er legen med malingens gennemsigtighed, den grafiske renhed i stregen og det utraditionelle greb om kompositionen, som giver billederne et friskt og tidstypisk udtryk.

Kig forbi og lad øjet blive fanget af de rene linjer og pangfarver, som pryder væggene i Café Pilen og Lokale 1 i Pilegården. Udstillingen kan ses i Café Pilens åbningstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top