Løbetur i det frostklare
Frost-Cup-4.jpg

Julie Carl var allerede før start bekymret, og hun måtte udgå halvvejs i løbet og humpet i mål.

Julie Carl var allerede før start bekymret, og hun måtte udgå halvvejs i løbet og humpe i mål. Foto: Christian Ove Carlsson.
Degnemoseløberen arrangerede 3. afdeling af Frost Cup rundt om Utterslev Mose

Det var heldigt, at 3. afdeling af Frost Cup’en i Utterslev Mose blev løbet søndag og ikke lørdag. Godt nok skulle officials – fra den lokale arrangørklub Løbeklubben Degnemoseløberen rundt på ruten – og sørge for at sikre stierne, så man undgår alt for mange fald. Men om søndagen var det ikke nær så glat, som det havde været lørdag.

Humøret var dog højt ved start- og målområdet søndag formiddag. Der blev varmet op på stierne rundt om mosen. Før start kunne man også møde en bekymret Julie Carl fra Kaiser Sport. Den 39-årige Brønshøj-profil, der er både løbecoach og blogger og er i færd med at skrive en anderledes Bridget Jones-inspireret løbebog, plejer ikke at være plaget af skader, men en svangsenebetændelse gjorde hende ikke optimistisk:

– Jeg prøver naturligvis at gennemføre, men jeg stopper, hvis det begynder at gøre ondt. Før 3. afdeling førte Julie Carl den samlede stilling i gruppen fra 35-39 år sammen med Pernille Mærsk fra Bagsværd. Julie Carl havde vundet 1. afdeling foran Pernille Mærsk, der vandt 2. afdeling foran Julie. De to kvinder startede ved siden af hinanden, men efter 2,5 kilometer måtte Julie opgive, og Pernille løb i mål som vinder af aldersgruppen.

Hurtigste kvinde var dog Pia Englyst, X-bionic, mens Patrick Leese var hurtigst rundt om mosen hos mændene. Det var på ingen måde overraskende. Begge havde vundet de to første afdelinger, så de ligger begge til at vinde samlet.

Fotos: Christian Ove Carlsson

This slideshow requires JavaScript.

Efter varm suppe og kaffe kunne de mere forlystelsessyge løbere fortsætte hos Kaiser Sport på Frederikssundsvej, hvor der var grillpølser og øl fra Bryggeriet Mikkeller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top