Søndag 20. august 2017
Administrativ leder på Bellahøj Skole, Lene Carlsson, står hvor den nye store tilbygning planlægges bygget. Til venstre ses den oprindelige Bellahøj Skole og til højre højhuse på Bellahøj. Foto: Kaj Bonne
Markant udvidelse af Bellahøj Skole på vej
Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget ansøgning om nybyggeri ved Bellahøj Skole. Nu har ”direkte berørte parter” frist til den 17. januar til at komme med bemærkninger
Skrevet af Erik Fisker - 10. januar 2017, 10:20:02

På grund af det stigende antal børn i Brønshøj har politikerne på Københavns Rådhus afsat i alt 215 mio. kr. til helhedsrenovering og udvidelse af Bellahøj Skole, så der kan ske en udvidelse fra 3 til 4 spor samt en udvidelse til 5 spor for udskolingen. Et spor angiver antallet af klasser på hvert klassetrin.

– Vi har gennem en årrække ikke haft plads nok på skolen til alle vores elever, så vi ser frem til, at skolen får en tilbygning, der både giver plads men også muligheder for elever og lærere, som vi ikke kan tilbyde i dag, siger Lene Carlsson, der er administrativ leder på Bellahøj Skole og med i byggeudvalget omkring udbygningen.

Læringscenter
Det er Arkitektfirmaet Kant, der nu ansøger om tilladelse til at opføre en tilbygning på 305 kvadratmeter til et læringscenter samt en bygning med et etageareal på 3.640 kvadratmeter til udskolingsafdelingen.

– Læringscenteret skal efter planerne bygges helt op af skolen, hvor der i dag er en søjlegang i skolegården. Læringscenteret skal bl.a. indeholde skolebibliotek og pædagogisk værksted og it-kontor, og skal opføres med glaspartier mod skolegården og indgang fra den oprindelige skole og fra skolegården, fortæller Lene Carlsson.

Udskolingsafdeling

Noget mere markant bliver en sandsynlig kommende ny bygning til skolens udskolingsafdeling. Denne bygning skal efter planen ligge på grundens sydøstlige del relativt tæt på højhusene på Bellahøj. Bygningen skal ligge separat fra den oprindelige skole og er planlagt til at være 17 meter høj.

– Udover basislokaler skal bygningen indeholde, omklædningsrum og fælles faciliteter som fx et auditorium på 150 kvadratmeter og en idrætssal på 540 kvadratmeter. Bygningen placeres i tæt kontakt med skolens idrætsfaciliteter og skal udtrykke et kompakt volumen med direkte forbindelse mellem inde- og uderum, så skolens idrætsprofil styrkes, fortsætter Lene Carlsson, og tilføjer at der også kommer et indgangsparti til den nye bygning fra området ved Degnemosen.

Andre ændringer
Ud over opførelsen af de to nye bygninger, vil der blive etableret renovationsskure, og der kommer en ny indgang til skolen fra Solkrogen. I Solkrogen anlægges 20 skråparkeringspladser og på hele skolen kommer der 458 parkeringspladser til cykler.
Samtidig med udvidelsen af kapaciteten på Bellahøj Skole, skal skolen i tilknytning til børnehaveklasserne lægge lokaler og faciliteter til det, der kommunalt benævnes Fremtidens Fritidstilbud.

Bellahøj Skole
• Bygget 1931
• Danmarks første idrætsskole i 2007
• 863 elever
• Skoleleder Lise Velin

Det er Arkitektfirmaet Kant, der nu ansøger om tilladelse til at opføre en tilbygning på 305 kvadratmeter til et læringscenter samt en bygning med et etageareal på 3.640 kvadratmeter til udskolingsafdelingen.

– Læringscenteret skal efter planerne bygges helt op ad skolen, hvor der i dag er en søjlegang i skolegården. Læringscenteret skal bl.a. indeholde skolebibliotek og pædagogisk værksted og it-kontor, og skal opføres med glaspartier mod skolegården og indgang fra den oprindelige skole og fra skolegården, fortæller Lene Carlsson.

Udskolingsafdeling
Noget mere markant bliver en sandsynlig kommende ny bygning til skolens udskolingsafdeling. Denne bygning skal efter planen ligge på grundens sydøstlige del relativt tæt på højhusene på Bellahøj. Bygningen skal ligge separat fra den oprindelige skole og er planlagt til at være 17 meter høj.

– Udover basislokaler skal bygningen indeholde omklædningsrum og fælles faciliteter som fx et auditorium på 150 kvadratmeter og en idrætssal på 540 kvadratmeter. Bygningen placeres i tæt kontakt med skolens idrætsfaciliteter og skal udtrykke et kompakt volumen med direkte forbindelse mellem inde- og uderum, så skolens idrætsprofil styrkes, fortsætter Lene Carlsson, og tilføjer at der også kommer et indgangsparti til den nye bygning fra området ved Degnemosen.


Andre ændringer
Ud over opførelsen af de to nye bygninger, vil der blive etableret renovationsskure, og der kommer en ny indgang til skolen fra Sol-
krogen. I Solkrogen anlægges 20 skråparkeringspladser og på hele skolen kommer der 458 parkeringspladser til cykler. Samtidig med udvidelsen af kapaciteten på Bellahøj Skole, skal skolen i tilknytning til børnehaveklasserne lægge lokaler og faciliteter til det, der kommunalt benævnes Fremtidens Fritidstilbud.

• Bygget 1937
• Danmarks første idrætsskole i 2007
• 863 elever
• Skoleleder Lise Velin
Sådan forestiller en tegner sig den kommende udskolingsbygning på Bellahøj Skole. Bygningen skal beklædes med træ-lameller og taget udføres som grønt tag.  llustration: Arkitektfirmaet Kant

Sådan forestiller en tegner sig den kommende udskolingsbygning på Bellahøj Skole. Bygningen skal beklædes med træ-lameller og taget udføres som grønt tag.
llustration: Arkitektfirmaet Kant

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter