Millionoverskud i folkekirken
Husum-Kirke-02-09-14.jpg
Husum Kirke har forventede driftsudgifter på næsten 4 mio. kr. i indeværende år. Foto: ef
Stigende skatteindtægter er medvirkende årsag til, at folkekirken i 2015 havde et overskud på 351 mio. kr., og året før var der et overskud på 328 mio. kr.

Mens statens bevillinger vedrørende til folkekirken i 2017 er 787 mio. kr., forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale ca. 6,6 mia. kr. i lokal kirkeskat. Kirkeskatten udgør dermed størstedelen af folkekirkens indtægter. Det er kun medlemmer af folkekirken, som betaler kirkeskat. Kirkeskatten er altså et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

Det er provstiudvalget i landets provstier, der fastsætter rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser.

I gennemsnit betaler folkekirkens medlemmer 0,87 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. I Københavns Kommune er kirkeskatteprocenten 0,80.

– Principielt skal folkekirken have en skatteprocent, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Når det så foregår på den måde med et stadigt større overskud, må man spørge sig selv, om det ikke er på tide at sænke kirkeskatten. For når man har penge, er der også større tendens til, at man bliver mindre påholdende, siger professor Bent Greve fra RUC til Kristeligt Dagblad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top