Onsdag 26. april 2017
Ni nye sortbælter til Judoklub
Ni af Brønshøj Judo Clubs medlemmer iført deres synlige bevis på, hvad de opnåede ved den nationale graduering i Odense. Foto: Privat
Ni sorte bælter til judoklub
Brønshøj Judo Club fik et flot udbytte ved den nationale graduering i Odense
Skrevet af Jan Løfberg - 16. januar 2017, 12:37:41

Det var en ekstraordinær begivenhed for Brønshøj Judo Club, at ikke mindre end ni af klubbens medlemmer gik til National Graduering i Odense for at opnå sort bælte. Og endnu mere ekstraordinært blev det, da alle bestod!

Resultatet skal ses lyset af, at klubben i de seneste 10 år kun har opnået i alt 3 nye Dan-grader, som betegner mestergraderne inden for Judo. De nye 1. Dan (Sort bælte 1. grad, af 10 mulige) er: Tomas Ussing, Lars Christoffersen, Mathias Madsen, Benjamin Christensen, Andreas Lund, Jonas Czajkowski, Jacob Agertoft og Thomas Randsøe. Desuden opnående Frederik Agertoft 2. Dan. De nævnte judokæmpere har trænet judo i 10 til 30 år.

Flot 2016Judoklubben kan se tilbage på et fantastisk sportsår 2016. Internationalt har Mathias Madsen, der vandt sølv ved Europamesterskabet (U18, -90 kg) og Emilie Sooks bronzemedaljer ved både Europa Cup i Zürich og IJF World Tour i Tallin (damer, -70kg) vakt opsigt.

Herhjemme vandt BJCs damer danmarksmesterskabet for hold. Herrernes hold måtte nøjes med sølv i en tæt finale mod Politiets Idrætsforening. Ved det individuelle DM opnåede klubben ikke færre end 33 medaljer, hvoraf 19 var af guld.

Ambitiøst program
2017 bliver et spændende år for judoklubben. Landstræner Miguel Lopez, som har base i BJC, har lagt et ambitiøst stævneprogram for klubbens kæmpere i alle aldre. Om 3½ år er der et nyt OL som finder sted i judoens hjemland, Japan.

I den forbindelse har BJC som mål at få kørt Emilie Sook i stilling som officiel OL-kandidat. Hun er nu nummer 90 på verdensranglisten, men skal op mellem de 30-40 bedste for at blive kvalificeret. Dette kræver en omfattende rejseaktivitet, og dermed finansiering. Klubben er gået i gang med at finde sponsorer, som vil bidrage til at gøre drømmen til virkelighed.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter