Søndag 24. september 2017
Foto: ef
Nu kan man få abonnement hos dyrlægen
Bella Dyreklinik er blandt de første i Danmark med abonnement på dyresundhed
Skrevet af Erik Fisker - 10. januar 2017, 08:31:52

Familier i Brønshøj kan nu ikke blot abonnere på avisen eller kontaktlinser, men også på dyrlægen, idet dyrlægerne på Bella Dyreklinik nu lancerer en sundhedsplan for familiens hunde og katte.

Med i den banebrydende sundhedsordning er f. eks. regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer, kloklip, tandtjek, undersøgelse for hjerte-lungeorm, gratis loppe- og flåtprodukter samt rådgivning i forebyggende behandling og fodervalg. Ligeledes er der rabat på foder og tandbehandlinger. Derudover tilbyder Bella Dyreklinik frie konsultationer, således at man uden at skulle tænke på økonomien, kan få undersøgt en mistanke om, at der er noget galt med familiens bedste ven.

– Vi er ikke i tvivl om, at når konsultationen er betalt i forvejen gennem abonnementet – og du kan komme alle de gange, du vil – så er prisen ikke en grund til at tøve med få sin hund eller kat undersøgt. Det vil sige, at dyrene bliver behandlet i tide, og inden de bliver syge, fortæller dyrlæge Annette Staun.

Sundhedsplan for dyr
Sundhedsplanen AniPlan betales som et abonnement via en fast månedlig rate, som skal sikre dyreejeren forudsigelige dyrlægeudgifter. Prisen er 249 kr. om måneden for hunde og 228 kr. for katte.

Sundhedsplaner for dyr er et velkendt fænomen uden for landets grænser, hvorimod det er nyt i Danmark. Regelmæssige sundhedsundersøgelser give bedre dyrevelfærd, fordi dyrlægerne kan identificere eventuelle sygdomme tidligere. – Vi glæder os over at se dyrene jævnligt til et sundhedstjek. På den måde kommer vi til at kende dem og deres ejere rigtig godt, og vi vil gerne være med til at sikre at de får en optimal livskvalitet hele vejen igennem, slutter Annette Staun.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Nu kan man få abonnement hos dyrlægen
  1. Andersen skrev:

    Vores kat , 3 år, mor til 3 men forlade de som unge, måske da hun selv var killing til den tidspunkt.
    Hun valgte os til at flytte på et nyt hjem.
    Vi er uerfarne katteejer og er bekymret, da
    hun har en hængemagen; vi må helst ikke røre “nederdelen” (ryk og maven) på hende.
    Er der en forklaring?
    Mvh. HK Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter