Tirsdag 27. juni 2017
Københavns Kommune tilbyder hjælp til at komme af med en kedelig vane. Foto: Colourbox
Røgfri i det nye år?
Københavns Kommune tilbyder gratis rygestopkursus
Skrevet af Erik Fisker - 3. januar 2017, 09:34:06

I 2016 var mere end 2.000 københavnere på rygestopkursus, og to ud af tre var røgfri, da kurset sluttede. Mulighederne for at få hjælp til rygestop bliver endnu bedre i 2017, hvor sundheds- og omsorgsforvaltningen rykker rygestopkurserne ud til københavnerne på fx biblioteker og i boligområder.

– Der dør 14.000 danskere om året som følge af rygning, og derfor er det vigtigt, at vi som kommune gør en ekstra indsats for at hjælpe de mange rygere, som ønsker at stoppe, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen.

Hun henviser til en undersøgelse fra 2016, der viser, at syv ud af 10 rygere i København ønsker at stoppe med at ryge, men har svært ved at tage hul på rygestoppet selv.

Rygestopkursus på Husum Bibliotek
I Brønshøj-Husum tilbydes rygestopkursus på Husum Bibliotek. Kurset starter mandag den 16. januar, kl. 16.30. Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden www.kk.dk/rygestop, eller man kan ringe på tlf. 8031 3131, hvis man har spørgsmål til et eventuelt kommende rygestop.

På kurset er der mulighed for at få tilskud til nikotinerstatning. Kurset på Husum Bibliotek strækker sig over 5 mandage, hvor man kan få hjælp til blandt andet at holde motivationen, overvinde svære situationer og følelser og vende sine tanker til det positive.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter