Søndag 30. april 2017
Bellahøj byggeplads 02 05-17
Naboerne til den 11.000 kvadratmeter store byggegrund orienteres månedligt med nyhedsbreve fra bygherren. Foto: Kaj Bonne
Så er der gang i byggepladsen
Der er nu for alvor kommet gang i aktiviteterne på Bellahøjen, hvor der tidligere lå et vandreservoir og en spejderhytte
Skrevet af Erik Fisker - 31. januar 2017, 09:16:38

Vandreservoiret og spejderhytten er for længst revet ned på grunden mellem Bellahøjvej, Ringholmvej og Herbergvejen, og længere tids tilsyneladende inaktivitet er nu afløst af lastbiler og store maskiner. De indledende arbejder til det egentlig byggeprojekt blev afsluttet kort før årsskiftet, og nu er arbejdet med udgravning til parkeringskælder gået i gang samtidig med den nødvendige bortkørsel af jord.

De kommende uger vil udgravningerne fortsætte og det forventes at støbningen af fundamenter vil starte. I løbet af efteråret fandt et omfattende arbejde sted med omlægning af en hovedvandledning samt rydning af beplantningen.

Byggeriet, der nu kaldes Bjerglandsbyen, har fået sin byggetilladelse fra Københavns Kommune på plads. Der skal opføres boligbebyggelse med familieegnede boliger, som skal bestå af en en kombination af etageboliger og rækkehuse, alle med private haver eller altaner og mange boliger med udsigt ud over København og de grønne områder ved Degnemosen.

Går det efter planen kan der ske indflytning i sommeren 2018 med et samlet etageareal på omkring 12.000 kvadratmeter.
Grunden ligger på et af højeste steder i København, og det højeste punkt på grunden er 37 meter over havets overflade.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter