Tirsdag 25. juli 2017
- Efter en god debat og et kreativt gruppearbejde med mange nye idéer og forslag blev der taget initiativ til at samle en gruppe, som kan arbejde videre i det spor, der blev lagt på mødet, fortæller Lars Søndergaard fra Lokaludvalget. På billedet står Lars Søndergaard i Husumparken. Foto: Kaj Bonne
Stor interesse for Husumparken
Omkring 50 borgere og to borgmestre deltog i Lokaludvalgets åbne møde om Husumparken
Skrevet af Erik Fisker - 24. januar 2017, 09:58:02

Hans S. Christensen, næstformand Brønshøj Husum Lokaludvalg, indledte mødet i sidste uge på Husum Skole med at sige, at baggrunden for at Brønshøj-Husum Lokaludvalg har indkaldt til borgermøde om Husumparken skyldes bl.a., at Lokaludvalget i øjeblikket er ved at udarbejde en ny bydelsplan.

– Vi har udvalgt en række attraktive områder i vor bydel, herunder Husumparken, som tiltrækker mange borgere fra Brønshøj Husum. Vor strategi i forbindelse med udarbejdelse af bydelsplaner er bl.a. at finde de steder der er attraktive og tiltrækker folk fra hele bydelen og så søge at fastholde eller skabe de netværk af borgere og foreninger, som kan udvikle og forbedre området i fremtiden, sagde Hans S. Christensen, der sammen med formanden for Lokaludvalgets udvalg for børn, unge, fritid og idræt, Lars Søndergård, er Lokaludvalgets tovholdere på Husumparken.

En sund og tryg bydel
– Lokaludvalget har den vision, at Brønshøj Husum skal være en sammenhængende, levende, grøn, sund og tryg bydel. Og her kan Husumparken spille en stor rolle. Lokaludvalget glæder sig over, at Husumparken har fået flere brugere det sidste år. Der bliver spillet en masse fodbold, selvfølgelig. Det er godt for bevægelse og sundhed. Men det kan også være godt i en social og tryghedsmæssig sammenhæng. Det er ofte den dygtige lærer eller idrætsleder, der kan bringe udsatte unge på fode igen. Vi foretrækker trods alt at få en Husums Zlatan Ibrahimovitch i stedet for et bandemedlem eller bandeleder herude. Så når det lykkes, har vi sparet samfundet mange millioner kr., sagde Hans S. Christensen.

Han pegede også på, at Husum Boldklub trænger til et nyt klubhus, der også kan bruges til aktiviteter, som ikke nødvendigvis er fodbold. – Selvfølgelig skal det være fodboldspillernes base. Men når vi bygger et nyt klubhus, vil vi også gerne tænke andre brugere ind, sagde han.

– Men også Husumparkens Bemandede legeplads, andre børneinstitutioner, familier og skolen laver aktiviteter i parken. Den bemandede legeplads tiltrækker mange børn men også forældre og bedsteforældre med børn og børnebørn. Legepladsen fungerer godt, men kan forbedres og jeg ville ønske den havde åbent i weekenden, fortsatte Hans S. Christensen.

– Og hvis skolen med tiden får biblioteksvirksomhed vil der komme endnu mere liv omkring Husumparken, tilføjede han.

Fra mødet i sidste uge  om Husumparken.  Foto: Kathrine Collin Hagan

Fra mødet i sidste uge
om Husumparken.
Foto: Kathrine Collin Hagan

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter