Tirsdag 24. oktober 2017
Til Jesper Christensen og Jarl Feyling
Vedrørende jeres indlæg 22. december 2016 i Brønshøj Husum Avis.
Skrevet af Susanne Kruger - 3. januar 2017, 10:00:06

Af Susanne Kruger

Vedrørende jeres indlæg 22. december 2016 i Brønshøj Husum Avis.
I skriver, at ingen praktiserende læger ønsker at åbne lægeklinik i området Tingbjerg. I forklarer, at problemet handler om penge, og at lægerne tjener mere ved at arbejde for overklassen.

I glemmer at fortælle borgerne, at det parti I repræsenterer socialdemokratiet, i forrige regering nedlagde en velfungerende lægevagtsordning i Hovedstadsregionen. Man fyrede alle de praktiserende læger og erstattede dem med en sygeplejerske visiterende ordning, som blev dårligere og meget dyrere for skatteborgerne. I glemmer at fortælle, at politikerne gennem de sidste 20 år har fejlet ved at uddanne for få danske læger med det resultat, at vi i dag står med en alvorlig lægemangel i hele Danmark.

I glemmer at fortælle, at politikerne i den grad har ført hetz mod de praktiserende læger, så de få, der er tilbage trækker sig fra faget og søger andre græsgange. Hvad skal det gavne, at lægerne skal igennem akkreditering, betale store omkostninger ved at drive klinik, mens Regionens folk modtager store lønninger for at grave grøfter i stedet for at samarbejde med de involverede parter, hvilket de er ansatte til.Lad os hurtigst muligt få nedlagt disse regioner. De har ikke evnet opgaven som ansvarlige politikere til at opretholde et velfungerende sundhedssystem.

Print artikel Print artikel
En kommentar til “Til Jesper Christensen og Jarl Feyling
  1. Jarl Feyling skrev:

    Kære Susanne

    Det kan hurtigt blive et langt indlæg, hvis vi skal opridse alle de ting vi har “glemt” at nævne.

    At der ikke er uddannet læger nok i løbet af de seneste 20 år, tillader jeg mig som 26 årig, ikke at tage hele ansvaret for. Desuden ændrer det jo ikke på, at der kritisk mangler en praktiserende læge i Tingbjerg.

    Regionens folk der “modtager store lønninger”, som du omtaler, må være rettet mod andre end mig. jeg tjener intet på politik. Desuden er det da bestemt heller ikke mit indtryk af nogen har interesse i at grave grøfter – tværtimod.

    Hvis du har lyst til at vende dine og mine uenigheder, byde jeg meget gerne på en kop kaffe eller lignende.

    Skriv eller ring evt. til mig på tlf: 31 20 77 75.

    Venlig hilsen
    Jarl Feyling
    Socialdemokratisk regionsrådskandidat i Region Hovedstaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter