Ungt blod møder ældre erfarenhed
bertil-strandberg.jpg
En af de garvede jazzveteraner, som man kan møde den 3. februar er svenske Bertil Strandberg. Foto: Presse
En stor gruppe af helt unge jazztalenter stormer frem i disse år

Selvbevidste og hårdt arbejdende unge mennesker som har valgt at tage de gode gamle jazzdyder op og rendyrke dem.
Den 3. februar har Utterslev Jazzcafe valgt at invitere en rytmegruppe bestående af unge løver hvis gennemsnitsalder ligger på omkring 20 år.
Pelle von Bülow (guitar), Felix Moseholm (bas) og Cornelia Nilsson (trommer).

De skal denne aften bakke to ældre jazzveteraner op. Tenorsaxofonisten Karsten Kristensen og svenskeren Bertil Strandberg på trombone. Både Pelle og Felix må betegnes som miljøskadede. Pelle med jazz i blodet fra morfar guitaristen Fritz von Bülow, mor saxofonisten Christina von Bülow og vel også fra far, basunisten Anders Jacobsen som er Jazzcaféens formand.

Felix har valgt kontrabassen, som også hans nære slægtning Erik Moseholm spillede. Cornelia er et fremadstormende svensk trommetalent, som slår sine folder i København.
Karsten Kristensen som til daglig er kirkeorganist spiller en dejlig Dexter Gordon inspireret tenor og Bertil Strandberg er en af svensk jazz grand old men. Som yngre spillede han leadbasun i flere tyske radiobigbands. I Sverige har han ledet Stockholm jazz Orchestra i mange år og har spillet i utallige sammenhænge.

Et møde mellem ung vildskab og ældre eftertænksomhed.

Sted:
Utterslev jazzcafé, skoleholdervej 20, 2400 NV.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top