Onsdag 26. april 2017
emneuge 1
Eleverne fik stor indsigt i, hvordan man levede i Middelalderen. Foto: Privat
Børn og voksne på tur rundt i hele Europa
Der har været masser af engagement under emneugen på Tingbjerg Skole forleden
Skrevet af Dorthe Brandborg - 21. februar 2017, 09:12:15

Tingbjerg Skole har netop sluttet deres emneuge. Her er der blevet undervist i de forskellige lande i Europa. Fortid og nutid er blevet grundigt studeret. Naturligvis var Danmark et særligt indsatsområde.

-Det har været enfantastisk uge, hvor alle værksteder har været præget af aktiviteter og koncentration og hvor læringsstile har været i fokus, fortæller lærer Birgitte Melander og tilføjer, at der er blevet undervist i vikingetiden, udkæmpet kampe på vikinge manèr, lavet vikingesmykker og skrevet tekster med runer.

Havet omkring Danmark blev grundigt studeret og der er blevet lavet store og flotte billeder med farverige fisk.
Friske sild blev indkøbt, og de små elever lærte at dissekere fiskene for at se, hvad de indeholdt og lærte om de forskellige organers funktioner. Oplevelsen var virkelig noget, som eleverne gik op i.

Klædt i middelaldertøj
Derudover blev landenes demografi og dyreliv visualiseret i flotte plancher og filtdyr er kreeret.
De store klasser startede dagen med hård morgengymnastik I sne og bidende kulde var udskolingselever i Middelalderlandsbyen og iklædt middelalderdragter for at få en ide om, hvordan det var at leve dengang.

-Det har været en dejlig uge både for vore børn og voksne. Glade og tilfredse holder vi velfortjent vinterferie, fortæller Birgitte Melander

Koncentrationen var stor, da fiskene skulle undersøges. 			Foto: Privat

Koncentrationen var stor, da fiskene skulle undersøges. Foto: Privat

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter