Torsdag 27. april 2017
Brønshøj-talent vandt EM
Allan Lind (yderst tv.) var med på CPH Bordtennis’ hold - en sammenslutning af Brønshøj Bordtennis og KBK - der vandt bronze sidste år. Foto: Privat.
Brønshøj-talent vandt EM
Skrevet af Jan Løfberg - 6. februar 2017, 13:42:50

Den 18-årige Anders Lind fra Brønshøj Bordtennis vandt guld i herredouble ved EM for U21 i Rusland
Danmark har stolte traditioner i herredouble i bordtennis. Michael Maze og Finn Tugwell vandt OL-bronze i Athen. Jonathan Groth vandt EM for seniorer sammen med Patrick Franziska fra Tyskland, og nu har Brønshøjs 18-årige stortalent Anders Lind føjet sig til listen.
Ved EM for spillere under 21 år i den russiske by Sotji vandt han guld sammen med slovakken Alexander Valuch. I finalen besejrede de Janos Benje Majoros, Ungarn/Tomislav Pucar, Kroatien, med 3-0 (11-8, 11-5, 11-6). Det dansk-slovakiske par var ellers kun seedet som nr. 16 i turneringen, og på den europæiske rangliste er Lind placeret som nr. 33 og Valuch som nr. 37. Senere samme dag blev Pucar i øvrigt europamester i single, og Majoros er nr. 2 på Europa-ranglisten for U21.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter