Torsdag 27. april 2017
ellen gram
PERFECT PAIR har allerede indspillet 18 afsnit. Foto: Presse
Ellen drømmer om webkomedie
Danmark har fået en ny webserie ved navn PERFECT PAIR. Her spiller Ellen Gram fra Brønshøj hovedrollen
Skrevet af Dorthe Brandborg - 28. februar 2017, 08:11:52

Perfect Pair er en komedie, baseret på de mange problemer og fornøjeligheder der kan opstå i retail branchen, hvor et amerikansk filmhold følger dagligdagen i en skobutik ved navn PERFECT PAIR på strøget København. Serien foregår på engelsk, og er en blanding af amerikansk og dansk humor.

27-årige Ellen Gram spiller en ulidelig chef, som prøver sine ansatte af på ret alternative måder. Hendes figur er nærmest så karikeret, at man næste kun kan krumme tæer. Men det er meningen.

-Serien er lavet for at underholde folk. Indtil videre er der lavet 18 episoder, men der er skrevet kontrakt på tre sæsoner, fortæller Ellen Gram, der har spillet skuespil og sunget offentlig, siden hun var 11 år.

Egentlig vil Ellen, der er halvt dansk og halvt malawier, helst leve af at være skuespiller, men for at have flere muligheder, studerer hun også finans på cphbusiness.

-Jeg har altid været krea-tiv, men jeg vil også gerne have en sikkerhed. Lige nu tjener jeg lidt penge på serien, men det rækker ikke end til huslejen. Men jeg er så bidt af skuespillerlivet, at jeg bruger al min fritid på det, indrømmer Ellen, der arbejder hårdt på at få solgt serien, så holdet kan få optaget sæson 2 og sætte flere smil på folks læber.

Du kan se serien på http://www.perfectpair.dk/presse.html

Ellen Gram håber, at serien vil fænge det danske publikum. Foto: Privat

Ellen Gram håber, at serien vil fænge det danske publikum. Foto: Privat

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter