En håndboldlektion af de store
En-håndboldlektion-af-de-store-2.jpg
Kasper Kosack (tv.) og Kasper Kragh laver en sandwich på en GOG-spiller. Foto: Christian Ove Carlsson.
IF Stadion fik en ordentlig øretæve af GOG i pokalkampen

GOG fra Herreligaen var en alt for stor mundfuld for Stadions 2. divisionshold. Men de tilskuere, der trodsede den varslede snestorm, fik et indblik i, den enorme fysik, som vores bedste håndboldspillere herhjemme besidder.
På det psykiske plan fik man også set, at mod og selvtillid også er ingredienser, som det er rart besidde.

Stadion-spillerne startede med at brænde enorme chancer. Godt nok stod GOGs norske VM-stjerne Espen Christensen mellem stolperne, men derfor må gerne prøve at ramme inden for den lille firkantede kasse.
GOG lod stjernerne spille til at starte med. Da de gik til pause med en føring på 17-6 satte de en stribe af deres talentfulde unge ind i 2. halvleg. Stadion kom med i kampen og vandt de sidste 30 minutter med 13-11 og slap alt i alt med et nederlag på 19-28.

Nu kan Stadion koncentrere sig fuld ud om 2. division. Tirsdag aften i næste uge kan Stadion med en udesejr over TIK Taastrup lægge sig i en fin position i forhold til at spille oprykningskampe til 1. division.

Stadions Danny Reinholdt forsøger et underhåndsskud mod GOGs norske VM-målmand Espen Christensen, men den gamle landsholdskæmpe Torsten Laen parerer.  Foto: Christian Ove Carlsson.

Stadions Danny Reinholdt forsøger et underhåndsskud mod GOGs norske VM-målmand Espen Christensen, men den gamle landsholdskæmpe Torsten Laen parerer.
Foto: Christian Ove Carlsson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top