Mandag 21. august 2017
Igen i år præsenterer Brønshøj Comedy Club en række garvede og hylende morsomme komikere i Kulturhuset Pilegården. Blandt navnene er Christian Fuhlendorff. Foto: Gudmund Thai.
Gode grin med Brønshøj Comedy Club
Fem mandage i løbet af foråret kan du starte ugen med at træne lattermusklerne, når Pilegården åbner dørene for alle, der elsker stand-up.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 7. februar 2017, 08:32:03

Mandag d. 13. februar kl. 20 skyder en af dansk stand-ups mest populære navne denne sæson i gang
Christian Fuhlendorff er blandt andet kendt fra radioprogrammet Gandhi på P3, og har for nyligt været vært på sit eget talkshow på TV3. Hans univers er skævt og fantasifuldt, men han formår altid at samle sine afstikkere og improvisationer i skarpe pointer, der udløser massive latterkramper.

Denne aften deler han plakat med den rutinerede og utroligt tilstedeværende, jyske komiker, Daniel Lill. Daniel Lill har blandt andet tidligere vundet Danish Open i Stand-up til stående applaus, ligesom han har været fremhævet som Danmarks nye comedy håb ved Zulu Comedy Galla.

Alt i alt må man sige, at den danske stand-up-scene for alvor har gjort sit indtog i Brønshøj-Husum, siden Brønshøj Comedy Club gjorde sin entré i bydelen. I de kommende måneder vil man kunne opleve både de mest etablerede navne og morgendagens talenter. Den faste vært Valdemar Pustelnik, der selv er komiker, er også for alvor ved at være på hjemmebane i Pilegården, hvor han dirigerer aftenernes latterbrøl virtuost.

Billetter koster 90 kr. i forsalg og 65 kr. for studerende. Prisen i døren er 120 kr. Info og billetter kan findes på Kulturhuset Pilegårdens hjemmeside og på Facebook.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter