Torsdag 19. oktober 2017
Jazz i Kulturhuset Pilegården
Den lokale jazzklub i Brønshøj afholder et jazzarrangement lørdag den 4. marts, kl. 20 i Kulturhuset Pilegården
Skrevet af Erik Fisker - 28. februar 2017, 08:05:00

Den lokale jazzklub i Brønshøj afholder et jazzarrangement lørdag den 4. marts, kl. 20 i Kulturhuset Pilegården, hvor klubben får besøg af Kim Menzer Jazz & Blues Band. Bandet spiller et traditionelt og klassisk repertoire og henter inspirationen fra jazzrødderne i New Orleans.

Musikken er således en mangefarvet og underfundig blanding af jive, blues, gospel, foxtrot og caribisk musik samt nyere melodier med jazz- og swingpotentiale. Bandet tæller Kim Menzer: Trombone/mundharpe/vokal, Andreas Fryland: Trommer, Nis Toxværd: Saxofon, Nicolas Kingo: Piano og Nicolai Land: Bas.

Der vil være fællesspisning kl. 18.30. Spisebilletter kan bestilles på tlf. 39653149 senest onsdag den 1. marts kl. 12. Billetter til musikken kl. 20 kan købes ved indgangen. Arrangementet er støttet af Københavns Musikudvalg og Statens Kunstfond.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter