Kunst der hvor man færdes
Maleri.jpg
Tulipan malet af Ida Theodora Wolf Berendsen
Linde Apotek og Brønshøjgruppen præsenterer månedens kunstner

Ida Theodora Wolf Berendsen er den anden i rækken af SIDEWALK-ART, som frit oversat betyder kunst der hvor vi færdes.

Foråret er på vej og det fejres med farverige malerier af blomster, og billederne kan ses i vinduet på Linde Apoteket på Frederikssundsvej. Ida Theodora Wolf arbejder i et eksperimenterende formsprog, hvor tryk, maleri og tegning blandes. Udgangspunktet er motiver fra naturen, dyr, blomster og landskaber. For et år siden udstillede hun i
Rytterskolen med motiver fra Utterslev Mose.

Frem til og med juni kan man se lokal kunst i vinduet ved apoteket. Et initiativ fra apotekeren, som man har taget imod med kyshånd fra Brønshøj Gruppen, der blev dannet i 2016 og består af lokale malere, grafikere og keramikere. Hvis man vil medvirke til at give gruppen udstillingsmuligheder så kræver det kun et halvt butiksvindue.

Interesserede kan henvende sig til Brønshøjgruppen på hjemmesiden google.com/site/broenshoejgruppen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top