Onsdag 23. august 2017
Bolden er på vej, kan man se på Brønshøj- og Frem-spillerne (i blåt) under lørdagens træningskamp. Mens vi fryser, venter vi på sæsonpremieren den 18. marts. Foto: Christian Ove Carlsson.
Mens vi venter på bolden
To sejre til Brønshøj i lørdagens træningskampe
Skrevet af Jan Løfberg - 13. februar 2017, 12:57:25

Brønshøj Boldklub har på det seneste haft et godt tag på Boldklubben Frem, og det blev i efteråret da også afgørende for, at Hvepsene nåede med i oprykningsspillet på bekostning af Valby-klubben. I lørdags mødtes de to klubber igen – denne gang i en træningskamp.

Brønshøj trak sig igen sejrrigt ud af kampen. Denne gang blev sejren på sneryddede kunstgræsbane i Tingbjerg på 2-1.
Christian Haslund fra Brønshøj Boldklub beretter om et pænt fremmøde – trods minustemperaturer og sne om fødderne.

Frem kom på 1-0 efter bare fire minutters spil i medvinden. Lidt senere brændte gæsterne et straffespark. Efter pausen fik BB vinden i ryggen, men selv om fremmerne fortsatte med at være farligst, så lykkedes det først Younes Nielsen efter en lille times spil og derefter Christoffer Boateng to minutter før tid at sørge for de vindende scoringer. Boatengs mål faldt direkte på frispark fra 25 meter.

Efter denne sejr var BBs næste hold klar – hovedsageligt 2. holdsspillere – til kamp. Og i den grad. Serie 1-mandskabet fra VB 1968 fik klø 9-2.

På lørdag spiller Brønshøj træningskamp mod Skovshoved fra Danmarksserien. Det sker kl. 12.30 på kunstgræsbanen i Tingbjerg.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter