Mere tid til ældre på plejehjem
Karneval-05-26-16.jpg
Der er mulighed for at spare sine ½-time klip sammen og bruge dem samlet fx til en tur i skoven eller andet efter den ældres behov og ønsker. Foto: Kaj Bonne
Udover den eksisterende plejeindsats får de ældre på de københavnske plejehjem ½ time ekstra om ugen

Den nuværende ordning til ældre på plejehjemmene i Københavns Kommune med et ”klippekort”, der giver den enkelte ret til en halv times støtte eller hjælp hver 14. dag, ændres nu til at blive ½ time hver uge. Der er tale om borgernes tid og kan bruges til alt det, der giver de ældre livskvalitet, og det er den ældre selv, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til.

Baggrunden for ændringen er, at Folketinget har afsat en samlet pulje på 380 mio. kr., der skal bruges af de ældre beboere på landets plejehjem til ekstra hjælp eller fornøjelser i hverdagen.

– Med klippekortet giver vi de ældre større selvbestemmelse og muligheden for at vælge aktiviteter, de selv har lyst til. De kan få ekstra hjælp, tage på indkøbstur med en ledsager eller måske få hjælp til at få dækket bordet fint når der kommer gæster, siger ældreminister Thyra Frank.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top